Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Hvidovre - mandag den 28. september

dato

Hvidovre er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Indbrud i selskabslokaler i Ballerup
Fredag den 25. september kl 04:11 modtog vi anmelde om indbrud i et selskabslokale på Grantoftestræde i Ballerup og en patrulje blev sendt til stedet. Tyvene havde brudt en spillemaskine op og angiveligt tømt den for mønter. De to gerningsmænd beskrives som iført mørkt tøj, de talte dansk og kørte fra stedet på en mørk scooter. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner og kan kontaktes på 43861448.

Tyveri af golfvogn i Brøndby
Søndag den 27. september kl 12:58 modtog vi anmeldelse om tyveri af en golfvogn ved Brøndby Stadion. Patruljen der blev sendt til stedet kunne via overvågningsvideo se at de alt tre gerningsmænd havde kørt golfvognen mod Brøndby Strand. Også i denne sag hører København Vestegns Politi gerne fra vidner.

Trafikuheld i Søborg
Fredag den 25. september modtog vi anmeldelse om at to biler var kørt sammen i krydset Kildebakkegårds Allé/Søborg Hovedgade. Angiveligt skulle den en bilist – en mand på 24 år - lige over krydset, mens den anden bilist – en kvinde på 76 år -skulle dreje til venstre. Af endnu uafklarede årsager holdt kvinden ikke tilbage og påkørte manden. 

Indbrud i kiosk i Glostrup
Søndag den 27. september kl 02:08 modtog vi anmelde om at der havde været indbrud i en kiosk på Granskoven i Glostrup. Tyven havde været inde i kiosken i tidsrummet lørdag kl 19 og til søndag kl 02. Patruljen på stedet kunne konstatere, at der angiveligt ikke var stjålet noget.  

Anholdt for narkokørsel i Albertslund
Lørdag den 26. september kl. 17.55 så en patrulje en bil på motorring 4, der kørte slingrende. De bragte bilen til standsning. Det viste sig, at føreren af bilen, en 26-årig mand, var frakendt førerretten, så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han blev også vurderet påvirket og blev anholdt og sigtet for narkokørsel og kørt til Politigården i Albertslund for blodprøve. Han erkendte forholdene i øjeblikket. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt bilen til den 26-årige.

Indbrud i villa i Hvidovre 
Søndag den 27. september blev det anmeldt, at der havde været indbrud i en villa på H.C Bojsensvej. Indbruddet var sket i tidsrummet mellem onsdag den 23. september kl. 19.30 og søndag den 27. september kl. 15.30. Et vindue var brudt op, og der var bl.a. stjålet kontanter. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Indbrud i villa i Herlev
Søndag den 27. september blev det anmeldt, at der havde været indbrud i en villa på Stadagervej. Indbruddet var sket i tidsrummet mellem lørdag den 26. september kl. 12 og søndag den 27. september kl. 13.30. En dør var brudt op, og der var bl.a. stjålet elektronisk udstyr. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Indbrud i villa i Høje-Taastrup
Fredag den 25. september blev et indbrud i en villa på Toften anmeldt. Indbruddet var sket i tidsrummet mellem torsdag den 24. september kl. 16 og fredag den 25. september kl. 16. En dør var brudt op, og der var bl.a. blevet stjålet kontanter. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

Tyveri fra personbil i Glostrup
Søndag den 27. september blev det anmeldt, at der havde været tyveri fra en personbil på Tranemosevej i Glostrup. Tyveriet var sket i tidsrummet mellem kl. 01.00 og 11.00. En rude var blevet knust. 

Borger skræmte tyve på flugt i Søborg
Fredag den 25. september kl. 15.53 anmeldte en beboer på Mørkhøjvej, at han netop havde overrasket tyve i færd med at gennemrode lejligheden efter at have brudt hoveddøren op. De to tyve stak af i en mørk stationcar – de var begge mænd, ca. 175 cm høje, ca. 20-25 år i mørkt tøj. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt i området – ring på telefon 4386 1448.

Vindue brudt op i stuelejlighed i Søborg
Lørdag morgen den 26. september opdagede en beboer indbrud i sin stuelejlighed i Tinghøjparken, hvilket var sket siden søndag den 20. september. Altandøren var uden held forsøgt brudt op, en rude var knust og værelser bar præg af gennemrodning. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt i området – ring på telefon 4386 1448.

En månedsløn for at køre spritkørsel i Hvidovre
Søndag den 27. september bragte en natpatrulje kl. 04.10 en bilist til standsning på Holbækmotorvejen. Føreren, en 29-årig mand fra Køge, blev skønnet spirituspåvirket af betjentene, anholdt og kørt til blodprøve. Bøden for at køre spirituskørsel første gang er en nettomånedsløn ganget med promillen. Dertil koster det en betinget frakendelse af kørekortet, medmindre promillen er over 1,2 – så bliver frakendelsen ubetinget i tre år.

Bøde og plet på straffeattesten til butikstyv i Ishøj
Lørdag den 26. september kl. 10.59 kørte en patrulje til et byggemarked i Industridalen, hvor en butiksdetektiv tilbageholdt en mand mistænkt for butikstyveri i forretningen. Efter undersøgelser på stedet rejste patruljen sigtelse mod en 58-årig mand for tyveri af en lygte og batterier til 510 kr. Han erkendte tyveriet og betalte derefter for varerne. Der venter nu et efterspil med bøde og tyverianmærkning på straffeattesten. 

Udrykning for at pågribe tyv i villahave i Rødovre
Søndag den 27. september kl. 15.53 rykkede flere patruljer med udrykning til en villa på Kistrupvej, hvor en borger havde opdaget en tyv gemme sig i haven efter indbrud. Tyven var en høj mand på ca. 190 cm med sort hættetrøje og sorte bukser – han blev uden held eftersøgt af patruljer i området. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt i området – ring på telefon 4386 1448.

 

 

 
Kilde: Københavns Vestegns Politi