Hvidovre er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Kørte bil trods inddraget førerret i Ballerup
Torsdag den 27. august kl. 16.58 standsede en patrulje en bil til rutinemæssig kontrol på Ballerup Boulevard. Føreren, en 84-årig mand, ikke kunne fremvise kørekort, og det viste sig, at førerretten var administrativt inddraget, hvilket udløste en sigtelse for kørsel uden førerret.
Anholdt for at køre påvirket af narko i Brøndby Strand
Onsdag den 26. august kl. 00.37 standsede en natlig patrulje i Brøndby Strand en bil på Gammel Køge Landevej til kontrol af bil og fører. Føreren, en 22-årig mand fra Valby, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og anholdt til blodprøve.
Sigtet for at køre hashkørsel i Brøndby
Torsdag den 27. august kl. 02.09 kontrollerede en natpatrulje en varebil på Søndre Ringvej, hvor den 27-årige mandlige fører blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. En narkomestertest gav udslag på cannabis og manden blev anholdt til blodprøve.
To mindreårige taget i butikstyveri i Søborg
Onsdag den 26. august kl. 17.56 kørte en politipatrulje til et byggemarked på Gladsaxevej, hvor personale tilbageholdt to drenge mistænkt for tyveri. Patruljen endte med at køre to drenge på 11 år hjem til deres forældre, fordi de havde taget to højttalere i butikken til 447 kr. Kommunen er informeret.
Tyveri fra personbil i Hvidovre
Fra tirsdag den 25. august kl. 20 til onsdag den 26. august kl. 06 blev låse i en sort personbil og stjålet effekter fra kabinen.
Sigtet for at stjæle fra butik i Taastrup
Torsdag den 27. august kl. 17.13 anmeldte en butik på Cityringen, at man tilbageholdt en mistænkt butikstyv. En patrulje kørte frem og rejste efter undersøgelser sigtelse mod en 33-årig mand fra Birkerød for tyveri af sko og en jakke for 1.599 kroner.
Indbrud i villa i Hedehusene
Fredag den 28. august kl. 02.32 gik en tyverialarm i en villa på Mølleager. Det viste sig, at en rude var knust og huset undersøgt for værdier.
Indbrud i villaer i Høje-Taastrup
Fra mandag den 17. august kl. 11 til torsdag den 27. august kl. 17.30 var der indbrud i en villa på Rødhøjgårdsvej via et vindue – og i tiden fra tirsdag den 25. august kl. 12 til onsdag den 26. august kl. 15.20 blev der opbrudt en terrassedør og søgt efter værdier i en villa på Sognevangen. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner, som har bemærket noget mistænkeligt – ring 4386 1448.
Stjal varer i butik i Ishøj
Onsdag den 26. august kl. 17.30 tilkaldte personale i et supermarked Ved Stationen politiet, fordi man tilbageholdt en kvinde mistænkt for butikstyveri. En patrulje kørte frem, og sagen endte med, at en 49-årig kvinde blev sigtet for at stjæle rengøringsmidler og grøntvarer for 281 kr., hvilket hun erkendte.
Taske stjålet fra bil i Ishøj
Onsdag den 26. august mellem kl. 17.30 og 18.30 blev der stjålet en taske og fra en personbil på Søhesten. Umiddelbart var der ingen opbrudsmærker på bilen.