BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Arbejder du struktureret og kan du bevare overblikket i pressede situationer, så er du måske vores nye indkøber.
Om os
Vores indkøbsafdeling er en del af Supply Chain Division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Vi varetager meget store dele af forsyningskæden i Forsvarsministeriets koncern, som dagligt forsyner de danske soldater. Opgaverne er mange og spænder blandt andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og indkøb. Vi har soldaten i centrum og forsyner soldaten.
I vores indkøbsafdelingen lægger vi vægt på høj faglighed og initiativ. Arbejdet i afdelingen foregår med en uformel omgangstone, og med et arbejdsklima, der bærer præg af stor aktivitet. Vi prioriterer den daglige trivsel og dialog højt.
Om stillingen
Vores indkøbsafdeling er organiseret i 5 indkøbscentre fordelt over hele Danmark. Du vil blive placeret i vores Cyber division – som er en del af indkøbscenter Ballerup hvor vi i alt er 40 indkøbere fordelt på 10 teams som er organiseret i 2 sektioner.
Du vil indgå i vores indkøbsteam Cyber hvor du bliver ansvarlig for indkøb på IT området. Du vil indgå i et professionelt team med erfarne kollegaer og din arbejdsplads er placeret i Hvidovre sammen med den del af indkøbssektionen som arbejder der.
I stillingen skal du blandt andet:
• Validere indkøbsrekvisitioner og være ansvarlig for, at indkøb foregår inden for en tildelt budgetramme
• Placerer indkøbsordrer og sikre leverance til aftalt tid
• Håndtering af teknisk dokumentation
• Tæt opfølgning og dialog med interne kunder og leverandører
• Du bidrager til samarbejdet og deltager i aktiviteter med fokus på at sikre en optimal indkøbsproces
Herudover forestår vi annoncering jævnfør Udbudsloven for indkøb op til tærskelværdien for EU-udbud.
Om dig
Vi forestiller os at, du er forsynings- eller materiel uddannet eller har anden relevant uddannelse eller har erfaring, gerne fra lignende stillinger med solid erfaring for IT, Teknik og SAP.
Som indkøber ser vi gerne at du har gennemført minimum 1 obligatorisk- og 1 valgfag fra akademiuddannelsen med fokus på ledelse eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau. Såfremt du ikke allerede har det, skal du være indstillet på at gennemføre videreuddannelse efter nærmere aftale med din kommende chef.
Hvis du desuden har erfaring med indkøb/logistik i SAP og Microsoft Office vil det ideelt. Du har kendskab til teknisk dokumentation og certifikater. Desuden vil kendskab eller erfaring med udbudsloven være en fordel, men ikke et krav.
Du taler og skriver dansk og engelsk.
Du bidrager til et godt samarbejde, er serviceminded, omstillingsparat og har flair for at håndtere mange forskelligartede opgaver, samtidig er du en god kollega, man kan regne med.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Bemærk at stillingen er slået op både militært og civilt.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Supply Chain Division, Center for Drift, Sektionschef Anne-Lise Mogensen på telefon 7281 4998.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CLE@mil.dk.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12. september 2023 og ansættelsessamtaler forventes gennemført i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse under Forsvarsministeriets område, det overordnede ansvar for Forsvarsministeriets materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI), Helseholmen 1, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185177&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894468