IT-projektleder til dynamisk logistikvirksomhed i vækst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Denne rekruttering er for NTG i Hvidovre. 

Om NTG

NTG – Nordic Transport Group er en dansk logistikvirksomhed, der transporterer varer inden for og uden for Europa med lastbil, skib og fly. Derudover er NTG hjemsted for nogle af de dygtigste og mest ambitiøse medarbejdere i branchen, som designer og skræddersyer logistikløsninger.

NTG blev stiftet i 2011, og er en af de hurtigst voksende transportvirksomheder i Skandinavien. Efter blot 13 år består virksomheden i dag af 80 opkøbte selskaber, små som mellemstore, som hver har sine spidskompetencer indenfor sit respektive transportfelt.

Selskabet er unikt, da det er noteret på NASDAQ, men en stor del af aktierne er ejet af medarbejderne på grund af en partnerskabsmodel. Denne organisationsstruktur sikrer engagement, dedikation og trivsel blandt alle medarbejderne, hvilket er en af årsagerne til NTGs betydelige – og kontinuerlige – vækst.

Om afdelingen

Som IT-projektleder vil du udgøre Projektleder-funktionen i CIO Office. Hermed vil du have et tværfagligt samarbejde, hvor du både samarbejder på tværs af funktioner på kontoret, men hvor du samtidig refererer til NTG’s direktør og de øvrige funktioner i CIO Office, hhv. IT Services, IT Business Services og Security. Derudover vil du samarbejde med 35 IT-kollegaer, der har lokation rundt om i Europa og USA.

Der er en uformel, afslappet omgangstone i NTG, og der er fokus på sociale- såvel som faglige arrangementer. Huset rummer passionerede, handlekraftige medarbejdere, der går op i sit håndværk og som trives med komplekse opgaver og højt tempo.

Om stillingen

I rollen som IT-projektleder har du det overordnede projektansvar i NTG og skal agere tovholder på virksomhedens spændende IT-projekter, men foruden det tekniske IT-ansvar. Du vil have en vigtig funktion, hvor du skal mestre at bevare overblikket og sikre, at projekterne forløber sig, som de skal. Hvis det ikke er tilfældet, skal du tilmed sikre, at det givne projekt kommer tilbage på sporet og igen kan køre problemfrit.

NTG arbejder på mange projekter på samme tid, og de relaterer sig mere eller mindre til hinanden, hvilket skaber kompleksitet. Derfor skal du evne – og finde det sjovt – at have mange bolde i luften og arbejde i et sådant miljø.

Projekterne er forskellige, og ligeså er deres varighed. De kan typisk forløbe sig over et halvt år og drejer sig som oftest om opkøb af nye selskaber i enten eksisterende- eller nye lande. NTG er i fortsat stor vækst og etablerer løbende yderligere partnerskaber. Dermed er endnu flere opkøb i gang, hvilket skaber højt tempo og højt humør på kontoret.

Ved opkøb af selskaber skal du som Projetleder bl.a. vurdere, hvad der kan lade sig gøre rent IT-mæssigt, hvilke udfordringer der foreligger, ligesom du skal sætte dig ind i det pågældende lands krav på området. I et internationalt miljø skal du kommunikere- og vidensdele med selskabets ejere og dermed udgøre et bindeled mellem dem og NTG. Du skal forstå kulturforskelle og sikre lokal opbakning i selskabet, ligesom du skal sikre IT-ressourcer til projektet.

Du skal hermed udføre et vist forarbejde og skabe en god udrulning hos selskaberne, herunder sørge for at rulle dem over på NTG’s IT-systemer, opdatere deres software, flytte datacentre, sikre scannesystemer mv.

Samtidig har du ansvaret for løbende at afholde opfølgningsmøder på de enkelte projekter, således at alle projektets parter er tilfredse, og ikke mindst at tidsplanen holder.

Du vil arbejde agilt og er med til at definere retningen for, hvordan NTG driver projekter, både ift. processer, procedurer og projektværktøjer. Du vil være med til at danne fundamentet for det, der i fremtiden vil være en Projektleder-afdeling med eksempelvis junior-projektledere.

Dermed kræver det af dig som person, at du finder det sjovt at kunne præge rammerne for NTG’s projekter og kan arbejde selvstændigt og proaktivt. Du skal trives i en rolle, hvor du skal samarbejde med mange mennesker og tilpasse din kommunikation den enkelte modtager. Du skal tilmed være god til at forventningsafstemme og kunne formidle din viden, så det skaber forståelse på tværs af landekulturer.

Krav

I rollen som IT-projektleder skal du have følgende erfaring:

  • +5 års erfaring med projektledelse, eksempelvis også i et internationalt miljø.
  • Erfaring med at agere tovholder og have det overordnede projektansvar for flere projekter på samme tid.
  • Erfaring med at være bindeled mellem forretning og samarbejdspartner.
  • Tilpasse din kommunikation- samt formidle din viden på en måde, der skaber forståelse og opbakning hos modtageren.
  • En god forståelse for- og indsigt i kulturforskelle på tværs af europæiske lande.

Lyder dette som noget for dig? Så søg stillingen via Capax og bliv en del af NTG’s dygtige team!

Denne rekruttering er assisteret af Capax Recruitment. For yderligere information kontakt William Pokriva på wpo@capaxrecruitment.com

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

CAPAX RECRUITMENT ApS, Orient Plads, 2150 Nordhavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet