Introduktionsstillinger som reservelæge i intern medicin med fokus på endokrinologi ved Hvidovre Hospital

dato

Vi søger 2 reservelæger til 1-årige introduktionsstillinger i intern medicin til besættelse 1. september samt 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Ansøgerne til introstillingerne skal have gennemført den kliniske basisuddannelse.

Der lægges vægt på, at ansøgerne har interesse for specialet endokrinologi, men ansættelse i stillingerne kvalificerer til hoveduddannelsen i de 9 interne medicinske specialer.

Endokrinologisk afdeling deltager i behandlingen af indlagte medicinske patienter med endokrinologiske og intern medicinske sygdomme. Afdelingen har en meget stor ambulant funktion primært med fokus på diabetes, osteoporose, thyroideasygdomme og adipositas. Dagfunktionen vil primært være tilknyttet endokrinologisk sengeafsnit, ambulatorium, samt Akutmodtagelsen.

Reservelægerne indgår under ansættelsen på Endokrinologisk Afdeling i et 8-skiftet mellemvagtslag i en medicinsk akutmodtagelse. Mellemvagtsfunktionen findes også for de øvrige medicinske afdelinger på hospitalet og der er tilstedeværelse af minimum en bagvagt fra en af afdelinger på hospitalet som deltager i vagten.

Afdelingen er særdeles forskningsaktiv inden for områderne diabetes, osteoporose og adipositas.

Afdelingen deltager i studenterundervisningen.

Endokrinologisk Afdeling er en af regionens største med ca. 30.000 ambulante besøg. Afdelingen består af et sengeafsnit, daghospital, ambulatorium samt et forskningsafsnit.

Hvidovre Hospital er en spændende arbejdsplads med mange muligheder for uddannelse og faglig udvikling, og hospitalet er et af landets mest forskningsaktive.

Ønsker du yderligere oplysninger:

Er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Jeppe Lerche la Cour, tlf. 2299 7882.

Fremsendelse af ansøgning:

Ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse sendes via linket så vi har det senest d. 18. juni 2025

Ansættelsessamtaler afholdes snarest derefter.

Løn og ansættelsesforhold:

Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0c9eed3b-13b7-48ab-886a-eff886f696e3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet