BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til at varetage og understøtte Statens Serum Instituts interesser i at styrke de internationale samarbejder på sundhedsområdet? Synes du det lyder interessant at være en central spiller i samarbejdet mellem Statens Serum Institut og internationale samarbejdspartnere? Kan du se dig selv i en hverdag præget af koordination, inddragelse af interne og eksterne interessenter? Så skal du søge denne stilling nu.
Om Direktionssekretariatet
Du bliver del af Direktionssekretariatet, hvis hovedopgave er at understøtte Statens Serum Instituts (SSI’s) faglige områder bedst muligt. Direktionssekretariatet er bl.a. ansvarlig for instituttets juridiske arbejde, understøttelse af fondsaktiviteter, departementsbetjening og kommunikation, herunder presse, hjemmeside, sociale medier og intranet.
Din hverdag hos os
Som led i regeringens strategi for life science, er arbejder SSI for at styrke de internationale myndighedssamarbejder inden for sundhed og life science. Direktionssekretariatet søger en international profil til at varetage Statens Serum Instituts interesser i de igangsatte og kommende initiativer.
Du vil skulle bidrage til styrke det internationale myndighedssamarbejde på SSI. Derudover vil du skulle bidrage til at understøtte og udvikle samarbejdsrelationer mellem Statens Serum Institut og udenlandske sundhedsmyndigheder, fonde og netværk i øvrigt. Du vil ligeledes skulle planlægge og gennemføre konkrete aktiviteter i samarbejde med de danske ambassader, og med Udenrigsministeriet. Målet er at etablere og drive eksisterende internationale samarbejdsrelationer.
Du vil komme til at samarbejde tæt med de stærke faglige miljøer på Statens Serum Institut, Indenrigs- og Sundhedsministreret, ambassader og andre eksterne interessenter. Dine opgaver vil ud over interessevaretagelse i internationalt samarbejde bl.a. bestå af departements- og ledelsesbetjening, planlægning og koordination mv.
Du skal samtidig være indstillet på, at bidrage til løsningen af andre opgaver i direktionssekretariatet, herunder fondsområdet, direktions- og departementsbetjening.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse og interesse for internationalt samarbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med internationalt samarbejde – gerne på sundhedsområdet - eller øvrig erfaring fra centraladministrationen eller fra en EU-institution. I øvrigt lægger vi vægt, at du:
- arbejder selvstændigt og med høj faglighed
- er i stand til at koordinere og samle bidrag på tværs af fagmiljøer
- kan danne gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
- har gode kommunikations- og formidlingsevner.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job hos Statens Serum Institut, som er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern. På Statens Serum Institut prioriteres faglig udvikling og sparring højt. Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede medarbejdere.
Om ansættelsen
Du bliver fastansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent alt afhængig af dine kvalifikationer.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chefkonsulent Mikkel Lyndrup på telefon 32683304 eller sektionsleder Mathilde Winkel Madsen på tlf.: 3268 8596
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 28-29. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SSI, Artillerivej 5, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170463&DepartmentId=7073&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863136