Hvidovre Sogns Menighedsråd: Organist ved Hvidovre Kirke

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingsopslag

Hvidovre Kirke, Rødovre-Hvidovre Provsti, Helsingør Stift

Stillingsoplysninger: Overenskomstansættelse

Stillingsstørrelse: 37 timer

Stillingen som organist ved Hvidovre Kirke med lejlighedsvis tjeneste ved Maria Magdalene Kirken på Hvidovre Hospital, er ledig til besættelse 1. januar 2024 eller efter nærmere aftale.

Hvidovre Kirke er en smuk middelalderkirke fra ca. 1150, der trods sin alder er præget af mangfoldighed med plads til både tradition og eksperimenter.   

Vi ønsker, at kirken skal være et spændende sted at komme for børn og unge, for de hjemmevante og dem, der kigger nysgerrigt forbi.
Kirkens musik skal medvirke til at komme alle vore besøgende i møde.

Menighedsrådet søger en organist, der først og fremmest ønsker rollen som kirkemusiker i kirkens gudstjenesteliv, og som i den sammenhæng formår at udfolde orglets mange muligheder på højt niveau.   

Der søges en organist, der i særdeleshed forstår at understøtte menighedens salmesang og kan tilgodese menighedens forskellighed.

Organisten forventes:

  • at kunne udføre såvel den ældre som den nyere kirkemusik, og at kunne bruge både kirkens orgel og klaver ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  • at have god liturgisk fornemmelse og interesse for gudstjenesten
  • som korleder, at kunne lede og inspirere vores kirkekor bestående af to voksne sangere - desuden et pigekor, der har ugentlige korprøver og medvirker ved den ugentlige højmesse sammen med de to voksne sangere
  • at arrangere, udføre og koordinere koncerter i både kirke og sognegård
  • at tage aktivt del i menighedens og kirkens liv og bidrage til arbejdsfællesskabet med kollegaer og menighedsråd.
  • at besidde gode formidlingsevner i mødet med alle aldersgrupper
  • at varetage administrative opgaver
  • at have gensidig vikarforpligtelse med den deltidsansatte organist, der er ansat 20 timer ugentligt

Hvidovre Kirke kan tilbyde:

  • Engagerede præster og medarbejdere
  • Et menighedsråd der bakker op om kirkens ”liv og vækst”
  • To professionelle voksne sangere og et pigekor under opbygning
  • En sangglad menighed

Orgelet er bygget af Daniel Köhne i 1858.  Det er ombygget flere gange senest i 2014 af Orgelbyggeriet Andersen & Bruhn.  Det har 16 stemmer fordelt på to manualer og pedal.I kirken findes desuden et elektronisk klaver.I Salen i sognegården bygget i 2012 har vi et nyt Shigeru Kawai-flygel.

Der er kontorplads til organisten i sognegården.

Ansøgning, med relevante bilag vedhæftet, sendes elektronisk til Hvidovre Sogns Menighedsråd ved kontaktperson Susanne Holm-Hansen, mail: 7141fortrolig@sogn.dk  

Ansøgningsfrist: 29. september 2023.

Prøvespil og ansættelsessamtaler tænkes afholdt mandag den 23. oktober eventuelt også torsdag den 26. oktober i Hvidovre Kirke.

Nærmere oplysninger om stillingen samt stillingsbeskrivelse kan fås på kirkekontoret 3675 5505 eller hos Sognepræst Inge-Hanne Broström 2024 1410, sognepræst Eva Østerlind 3030 2888 og Formand/kontaktperson Susanne Holm-Hansen 3020 0324.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 295.280,39 kr. – 431.563,02 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851,32 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 22.760,18 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 982,04 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelse

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Ved ansættelse, efter overenskomst i en DOKS-stilling, aflønnes i henhold til overenskomstens protokollat 1. Der aflønnes efter basislønskala (nyløn) for akademikere i staten. (pt. fra 329.548,90 kr. – 401.562,33 kr., nutidskroner)

Der ydes et rådighedstillæg svarende til det, som gælder for fuldmægtige i staten. (pt. fra 42.400,94 kr. – 65.854,32 kr., nutidskroner)

Indplacering, både hvad angår basisløn og rådighedstillæg, sker efter anciennitet.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.For tjeneste ved 2 kirker (Hvidovre Kirke og hospitalskirken, Maria Magdalene Kirken) udgør rådighedstillægget årligt 32.233,96 kr. (nutidskroner)

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Sogns Menighedsråd, Hvidovre Kirkeplads, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 7141fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900124

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet