BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er landets største infektionsmedicinske afdeling, med en personalegruppe som har mellem 1 og 30 års erfaring. Vores specialediagnoser omfatter bl.a. tropemedicinske sygdomme, HIV/AIDS, Hepatitis, Spondylodiscitis, cerebrale infektioner, Tuberkulose, parasit infektioner samt Influenza/COVID med komplikationer. Vi har medicinsk semi-intensiv funktion hvor vi primært behandler dårlige meningitis- og sepsispatienter og vi modtager akutte specialepatienter direkte i afdelingen.
Fra vores akutmodtagelse modtager vi medicinske patienter med urinvejsinfektion, pneumoni, abstinenser etc. Derfor er vi både dygtige til komplicerede, akutte forløb, men har også stor interesse i grundlæggende sygepleje, patient- og pårørende inddragelse og på det gode udskrivningsforløb.
Vi tilbyder dig mentorordning, hvor vi tilrettelægger din introduktion individuelt i samarbejde med dig og vores introduktionssygeplejerske. Du er udenfor normering de første to måneder af din ansættelse og den tredje måned følges du fortsat med din mentor, men indgår nu i normeringen.
Vi har individuelt tilpassede udviklingsforløb, undervisning og løbende supervision. Så hvis du har lysten og evnerne giver vi dig de bedste forudsætninger for at blive dygtig indenfor vores spændende speciale.
Vi har fokus på at yde optimal sygepleje i et arbejdsfællesskab hvor vi hjælper hinanden:
- Vi arbejder i makkerskab i dagvagter, så du altid har sparring og praktisk hjælp tæt på
- Vi holder time-out hver dag, hvor vi gennemgår arbejdsopgaver, patientforløb og hjælper hinanden i mål
- Vi prioriterer altid at mødes og spise sammen
- Vi har dygtige farmakonomer som doserer medicin til patienterne
- Vi har et godt og tæt samarbejde med vores læger
Vi prioriterer undervisning, som vores dygtige læger og andre faggrupper står for. Vi laver teamtræning og beredskabsøvelser flere gange om året for at styrke vores handlekompetencer til vores komplicerede patientforløb. Der bliver løbende tilbudt den infektionsmedicinske efteruddannelse og specialerelaterede kurser.
Sidst, men måske vigtigst, kan vi tilbyde dig at blive en del af en personalegruppe som vil hinanden fagligt og socialt. Vi rejser, træner og fester sammen på kryds og tværs. Vi har fællesarrangementer som bowling, strik-og-drik, restaurantbesøg og tværfagligt holder vi sommerfest, julefrokost og internat med de øvrige afdelinger i det infektionsmedicinske speciale.
Vi lægger stor vægt på at alle vores sygeplejersker oplever harmoni imellem arbejdsliv og privatliv. Derfor har du har stor indflydelse på egen vagtplan og vi er åbne for individuelle hensyn. Vi arbejder hver 2. eller hver 3. weekend og vælger selv om det skal være 8-timers vagter eller 12-timers vagter.
Kig forbi før du søger:
Vi er stolte af vores afdeling og viser den gerne frem inden du sender os en ansøgning.
Ring til oversygeplejerske Malene Tangager på tlf. 3862 2109 hvis du vil lave en aftale, eller hvis du har spørgsmål til stillingen
Tjek os ud på Instagram: infektionsmedicinsk_hvidovre
Ansøgningsfrist: 25. september 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251348&DepartmentId=12234&MediaId=4754&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900012