Hvidovre Hospital: Lægesekretær eller Sundheds-servicesekretær til Børne- og Ungemodtagelsen, Hvidovre Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i Danmarks største Børne- og Ungemodtagelse, hvor du:

  • Ønsker at gøre en forskel for børn og familie, så de føler sig både ventede og velkomne - da du er den første familien møder ved ankomst
  • Bliver en uundværlig del af et dygtigt og engageret tværfagligt team med fokus på det bedste patientforløb, krydret med sæbebobler, smil og latter
  • Har overblik, samtidig med du har mange bolde i luften, og hvor nytænkning og afprøvning af nye ideer er et velkomment bidrag til vores fælles arbejdsmiljø
Så er en af vores to ledige stillinger noget for dig.

Børne-og Ungemodtagelsen på Hvidovre Hospital er en af landets største med ca. 22.000 henvendelser årligt. Patient henvendelserne favner bredt, lige fra den nybagte familie med et ulykkeligt spædbarn som har brug for råd og vejledning, til børn med akutte og livstruende tilstande. Det er som oftest korte kontakter hvor børnene bliver færdigbehandlet i afdelingen, ellers bliver de indlagt til observation eller videre behandling i sengeafdelingen.



Du skal primært varetage lægesekretæropgaver i receptionen i Børne og Ungemodtagelse. Du skal trives med at have tæt kontakt med både børn og deres forældre.

Stillingen indebærer som udgangspunkt et rul med dagstjeneste med weekend vagt hver 5. weekend. I dit rul vil også indgå enkelte aftenvagter. I forbindelse med ferie og andet fravær må du også forvente afvigelser i dit rul. Receptionen er sekretærbemandet i dag og aften.



Hvad forventer vi af dig?

Vi ønsker os en kollega, som kan sætte flueben ved følgende:

  • Du er både serviceminded og en dygtig kommunikatør. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle situation. Med dine gode kommunikative egenskaber og din sans for service kan du give vores børn den bedste start på deres behandlingsforløb.
  • Du har en positiv indstilling til forandringer. Vi forsøger hele tiden at forbedre vores arbejdsgange, således at vi kan yde den bedst mulige behandling og service for vores børn. Vi forventer derfor, at alle vores medarbejdere har en positiv indstilling og tager aktiv del i forandringsarbejdet.
  • Du er fagligt nytænkende. Lægesekretærens rolle samt arbejdsopgaver er i forandring, og vi har brug for en kollega, som ser udviklingspotentiale og muligheder i hverdagens opgaver.
  • Du er omstillingsparat og kan håndtere en hektisk arbejdsdag. Du kan skifte tempo, når der er behov for det, du har en rolig udstråling og kan bevare et godt overblik, også når vi har travlt.
Desuden forestiller vi os, at:

  • Du er uddannet lægesekretær eller sundhedservicesekretær og har erfaring med generelle sekretærfunktioner i Sundhedsplatformen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Personlig betjening af børn og deres forældre ved ankomst i receptionen
  • Sikre patientflow samt ad hoc-opgaver
  • Telefonbetjening
  • Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen


Du kan efter en grundig introduktion og oplæring, forvente at få:

  • Medindflydelse og medansvar i den daglige opgaveløsning
  • Mulighed for at deltage i implementering af ny viden og arbejdsgange
  • Mulighed for at blive en central aktør i Børne-og Ungemodtagelsens flytning i 2024
I sommeren 2024 flytter vi ud i den nybyggede fløj af hospitalet. Her skal vi arbejde med nye arbejdsgange og sammen se på nye muligheder for at skabe de bedste rammer og patientforløb.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt

Tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale.



Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Lise Werner, mobil 24645960

Du er også velkommen til at komme og se afsnittet

Læs mere om afdelingen på: www.hvidovrehospital.dk

Ansøgningsfrist den 22. september kl. 12.00.

Vi indkalder løbende til samtaler og forventer at afholde samtaler seneste tirsdag den 26. september.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251390&DepartmentId=12224&MediaId=4754&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901173

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet