BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På AHH er en afdelingslægestilling ledig til besættelse.
AHH er et travlt akuthospital med patientgrundlag på mere end 600.000 borgere. Dette giver selvsagt anæstesiafdelingen en interessant og varieret gruppe patienter, hvoraf mange af dem kan være akutte og dårlige.
Anæstesiafdelingens store interesse ligger inden for perioperativ medicin og patofysiologi med optimering af patienternes status ifm. operation. Dette er omdrejningspunktet for et godt akut perioperativt patientforløb, og har i mange år været et fokuseret arbejdsområde mellem anæstesiafdelingen og de kirurgiske afdelinger på Hvidovre Hospital.
Afdelingen har et traditionsrigt udviklings- og forskningsfelt inden for området hæmodynamisk optimering af dårlige operationspatienter. Dette er understøttet af et professorat inden for emnet med flere både afsluttede og igangværende Ph.d.-forløb i området ’optimering af det kirurgiske patientforløb’.
Ansøgeren bør bl.a. kunne se sig selv med interessere og deltagelse i videreudvikling af disse fagområder, men hvis ansøger har egne tanker om forsknings- og udviklingsemner, hører vi naturligvis gerne om dette. Begrundede forskningsmæssige ambitioner eller dokumenteret erfaring vil således være en ekstra kvalifikation for ansættelse, men ikke en nødvendighed.
AHH huser Danmarks største fødeafdeling, samt en stor børne- ungeafdeling, hvorfor en del af anæstesiarbejdet bl.a. består i håndtering af akut dårlige børn. De seneste år har afdelingen etableret en velrenommeret blokskole, hvor lægerne struktureret undervises i diverse UL vejledte blok.
Intensiv afdeling dækker udover intensiv patienter fra Hvidovre Hospital også intensiv patienter fra Amager og Glostrup Hospital.
Afdelingen står for lægebemandingen til Akutlægebil Syd.
Der påhviler afdelingen en meget stor uddannelsesmæssig forpligtelse overfor en betragtelig mængde medarbejdere i forbindelse med præ- og postgraduat undervisning og uddannelse, hvorfor ansøgeren skal have forståelse for arbejdet med uddannelse og supervision af yngre kolleger, medicinstuderende samt andre medarbejdere.
Ansøgeren skal være idérig, kunne kommunikere med mange forskellige faggrupper, holde af at arbejde i et komplekst miljø, være god til at finde løsninger på mange differentierede opgaver, være interesseret i konstant forandring, kunne tage lederskab, samt være indstillet på at indgå i et tæt og nært kollegafællesskab med mange dedikerede og engagerede medarbejdere.
Yderligere skal ansøgerens kompetencer indeholde godt humør, engagement, loyalitet, interesse for andre mennesker, forståelse for helheden, godt kollegaskab og naturligvis ikke mindst faglig indsigt.
Det lægelige vagtberedskab på afdelingen alle ugens dage består af fem læger i tilstedeværelsesvagt og én læge i tilkaldevagt.
Yderligere information og stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Jette Christensen på jette.christensen.03@regionh.dk eller til cheflæge dr.med. Claus Lund på claus.lund@regionh.dk ved yderligere spørgsmål.
Kort motiveret ansøgning bedes tilsendt elektronisk.
Ansøgningsfrist: 15.10.23
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251560&DepartmentId=12222&MediaId=4754&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907604