Hvidovre Heldagsskole søger matematiklærer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Hvidovre Heldagsskole søger matematiklærer

 

Hvidovre Heldagsskole, som er Hvidovre kommunes tilbud til børn i socialkognitive og/eller opmærksomhedsvanskeligheder med specialundervisningsbehov, søger en lærer med et matematikfagligt udgangspunkt til vores 5. klasse.

Arbejdet består i, sammen med tre dygtige kollegaer (en lærer og to pædagoger), at forestå alt arbejde, fagligt såvel som socialt med den samlede børnegruppe. Pt. består klassen af ni børn med ret forskellige forudsætninger for at gå i skole.

Vi forventer at du smidigt og fleksibelt kan navigere i et til tider intenst samarbejde med forældrene i klassen, og at du er i stand til at holde hovedet koldt, når der er mere på spil for andre end for dig.

Hvidovre Heldagsskole er organiseret i otte teams, men forventningen er at du, i det omfang det er meningsfuldt, samarbejde på tværs med kollegaer for at sikre alle børns udvikling.

Du skal forvente at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, både internt i teamet, på tværs af klasserne med andre der har matematikfaglighed som deres udgangspunkt, i afdelingen 4.-10. klassetrin og på skolen som sådan.

Vi regner med, at du både kan og tør byde ind med din faglighed i de sammenhænge du er en del af, og at du kan udvise pædagogisk og fagligt mod i arbejdet med børnene.

Til gengæld kan vi tilbyde dig en arbejdsplads i rivende udvikling. Et fællesskab med 40 dygtige og ambitiøse kollegaer og en ledelse der både i ord og handling går tæt på arbejdet med børnenes læring.

Arbejdstiden er i udgangspunktet fra 7.50-16 på 200 skoledage samt en forberedelsesuge. Vi har ikke tilstedeværelsestvang på Heldagsskolen, men forventer at du er til rådighed for meningsfulde opgaveløsninger inden for almindelig arbejdstid.

Skolen er beliggende i Hvidovre kommunes ældste (og smukkeste) skolebygning på Kettegård Alle 2. Vi har tre nyrenoverede faglokaler (HDS, naturfag og madkundskab) adgang til gymnastikfaciliteter på egen matrikel, og har et tæt samarbejde med blandt andet Musikskolen som er vores nærmeste nabo.

På Hvidovre Heldagsskole arbejder vi med ejerskab af processer og beslutninger. Det vil derfor være dit team der ansætter dig og forestår den primære del af interviewet til samtalerne.

Stillingen er ledig 1. januar 2024 – dine kommende kollegaer og børnene i klassen venter på dig.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen kan disse stiles til skoleleder Thomas Gaarde-Johansen på 50843983.

Der er ansøgningsfrist 20. november 2023. Samtalerne vil blive afholdt i uge 48.

Med venlig hilsen

Skoleleder Thomas Gaarde-Johansen

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5bfc6aa8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Heldagsskole, Kettegård Alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932900

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet