Helt unikt - 2 pædagoger søges til det selvejende børnehus Rosenhøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ser du dig selv som en faglig stærk pædagog, der lige som os, gør sig umage for at skabe et godt miljø for både børn og voksne og som sætter pris på at nyde de frie rammer i en selvejende institution, så kan det her være en oplagt mulighed for dig. Vi står i en helt særlig situation med 2 ledige pædagogstillinger på 30-37 timer, så det er nu du skal gribe chancen for at få et spændende arbejde i vores skønne vuggestue eller børnehave.

Børnehuset Rosenhøj er en fantastisk daginstitution
Fordi vi har skønne børn, der trives og engagerede kolleger, med erfaring og ambitioner.
Fordi vi bor centralt i hovedstadsområdet, med mange muligheder for oplevelser med både natur og kultur.
Fordi vi er en selvejende institution, med de mange fordele det giver os og ikke mindst dig som pædagog.

Se denne korte video om arbejdet i en selvejende institution: https://youtu.be/_-adAssTOTU

Kom og mød os og mærk stemningen
Vi fortæller gerne meget mere på en uformel rundvisning. Det er tit også den bedste måde at mærke, om vi er det rette match for dig. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 42581216 eller mail: 1216@boernehuset-rosenhoej.dk
Der er også mulighed for fremvisning af vores hus udenfor arbejdstid hvis det ønskes.

Vores forventninger til dig
Vi ønsker os en kollega, der er rummelig og anerkendende i sin tilgang til både børn, os kollegaer og til forældrene. At du er nysgerrig på pædagogikken i dagligdagen og reflekteret over egne og andres praksis. Du holder af, at der er struktur i dit arbejde, så du kan være nærværende, omsorgsfuld og fordybe dig sammen med børnene.

Måske er du nyuddannet eller har mange års erfaring – det vigtigste er, at du har en faglig tilgang og glæden ved arbejdet med børn.

Du får kolleger med høj faglighed og mange kompetencer, som vi rigtig gerne vil – og kan dele ud af. Vores tilgang til hinanden er respektfuld og støttende ind i løsningen af kerneopgaven. Vi arbejder ud fra et pædagogisk årshjul, og planlægger længerevarende aktivitetsprocesser ud fra børnegruppens nærmeste udviklingszone.

Ansøgningsfrist
Da vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, har vi ansøgningsfrist er torsdag d. 30. november 2024

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst og vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse.

Rosenhøj som institution
Vi er en institution med en velfungerende børnegruppe og en medarbejderflok, der vil det gode børneliv for vores børn. Vi har gode fysiske rammer og vores store legeplads er naturligt fælles samlingssted. Hos os bliver du mødt af et smil og et ”hjerteligt velkommen”.

I Rosenhøj er vi 21 dygtige og engagerende medarbejdere fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi er gode til at hjælpe hinanden, når der er behov for det. Der er ikke langt fra tanke til handling – vi får hverdagen til at fungere – hver dag. Vores medarbejdere er engagerede og erfarne. Mange har været hos os i mange år.

Vi har fornøjelsen af 96 børn i dagligdagen og har et godt samarbejde med deres engagerede forældre. I vores bestyrelse, som er overordnet ansvarlig for institutionen, sidder 5 forældrerepræsentanter. Derudover er der formand og næstformand er udpeget af Børneringen.

Læs mere om Rosenhøj: https://boernehuset-rosenhoej.dk/

Administrationsselskab
Vores stærke paraplyorganisationen Børneringen, varetager institutionens lønudbetalinger, regnskab, rådgivning til ledelse og bestyrelse.
Læs mere om Børneringen på deres hjemmeside www.borneringen.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rosenhøj, Kettegårds Alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941752

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet