BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Serviceafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital varetager drifts- og serviceopgaver på tværs af hospitalet, herunder rengøring, madservice, portørfunktion, logistikfunktioner, hjælpemiddelcenter, receptionstjeneste mm.
Det er vigtigt at du har gode handymand evner og er klar på et fysisk arbejde hvor du går, står og løfter meget samt at du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
Af væsentlige arbejdsopgaver kan nævnes
- Servicere brugere i brugen af møde- og undervisningslokaler samt brugen af av-udstyr
- Bordopstillinger i møde- og undervisningslokaler
- Klargøring, vedligeholdelse og oprydning af undervisningslokaler
- Ansvar for opsætning og vedligeholdelse af it/av-udstyr
- Kursuscatering, koordinering samt transport
- Opfyldning og oprydning af depoter og kopirum
- Sikre fejlmelding af it- og andet udstyr
- Hjælpe ved afholdelse af eksamener
- Stå til rådighed for akutte opgaver
Om jobbet
Du vil blive en del af Intern Service og referere til servicelederen i Intern Service. Vi er en lille afdeling med 10 ansatte og er en gruppe af travle, men glade kolleger, der sætter en ære i at betjene vores kunder optimalt. Engagement, mod på arbejdslivet og en lille portion humor vil derfor være værdsat.
Uddannelse og erfaring
Du er den rette ansøger, hvis du har en servicefaglig baggrund og er rutineret bruger af it og av-udstyr samt kursus faciliteter.
Personlige kvalifikationer
Du skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og have lyst til at indgå i samarbejde med en række forskellige faggrupper i en organisation der arbejder med drift, med henblik på at bidrage med support.
Vi forventer
- At du er en mødestabil, ansvarlig, opsøgende og proaktiv person
- At du har forståelse for nødvendigheden af rammerne omkring driften af undervisningslokalerne, er effektiv
- At du kan prioritere opgavernes vigtighed og yde en høj grad af service til brugerne
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, hovedsageligt i tidsrummet mellem 06:30 til 16:30.
Stillingen ønskes besat senest den 13. november 2024.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Charlotte Koch-Pedersen på telefon 3862 3000.
Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag inkl. CV, online via linket, senest onsdag den 13. november 2024. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for de ønskede kvalifikationer.
Der indkaldes løbende til ansættelsessamtaler. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. januar 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134060