BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv arbejde i en utraditionel kontorstilling med en dynamisk og forskelligartet hverdag? Er du god til mennesker og omhyggelig af natur?
Vitus Guld er Danmarks største guldhandler med det bedste renommé i guldbranchen. Vi opkøber ædelmetaller og online sælger vi guldbarrer fra de største producenter i verden. Vores kunder er med i processen hele vejen og gennemsigtighed, er et nøgleord i vores forretning.
Vores Hvidovre afdeling søger to nye kollegaer - vi har brug for ekstra kræfter til både opkøbsteamet og en til salgsteamet. Du bliver en del af den daglige drift sammen med et team af 5-8 kollegaer. Vi lever af vores gode navn, det er derfor vigtigt, at du bidrager positivt til vores position på markedet. Vi forventer, at du yder en professionel arbejdsindsats samt trives med fleksible arbejdsopgaver.
Kan du genkende dig selv i ovenstående? så vil vi meget gerne høre fra dig.
Selvom du bliver specialist indenfor dit område, ser vi helst at alle er i stand til at løse de mest nødvendige opgaver for at holde driften kørende. Du samarbejder også med dine kollegaer i vores tre andre afdelinger i Lyngby, Århus og Odense.
Opkøbsteamet - vurdering og opkøb af ædelmetaller fra B2C & B2B
Som en del af opkøbsteamet kan du forvente fysiske kundemøder på daglig basis. Til møderne skal du vurdere kundernes medbragte smykker/genstande. Processen indebærer identifikation af stempler, testning og afregning. Du får bl.a. ansvar for:
- Opdatering af priser på hjemmeside
- Servicere kunder på e-mail og tlf.
- Administrative opgaver
- Teste og udregne tilbud på indleveringer
- Vedligeholdelse af udstyr
- Mindre webshop opgaver
- Investeringsmøder og salg
- Pakke og udleveringer af ordre mm
Salgsteamet - salg af investeringsprodukter online
Vi sælger udelukkende investeringsprodukter online. Det i form af guldbarrer, guldmønter, sølvbarrer og sølvmønter. I jobbet skal du håndtere og styre ordrer ved at følge bestemte procedurer og retningslinjer. Det kræver et stort overblik og grundighed. Vores kunder har tillid til os og forventer en topklasse service som du naturligvis er klar til at yde. Du skal være med til at sikre at alle ordrer bliver behandlet, koordineret, klargjort til afhentning eller forsendelse. Du har daglig telefon kontakt med kunder, og du hjælper og vejleder investeringskunder. Derudover er opgaverne bl.a.:
- Fysiske investeringsmøder
- Udregne tilbud
- Bestilling og modtagelse af varer
- KYC (Verificering af kunder, herunder informationsindsamling iht. Hvidvaskloven)
- Kontakt med samarbejdspartnere
- Administrative opgaver
- Webshopbasseret opgaver (Wordpress)
- Test og kvalitetstest af produkter
- Holder dig opdateret på guldmarkedet (https://vitusguld.dk/nyheder/)
Dine kvalifikationer
Det er en fordel at du har interesse og kendskab til ædelmetaller, men ikke en nødvendighed.
- Du er grundig, tillidsfuld, troværdig og ærlig
- Du har en relevant baggrund og erfaring indenfor handel, service, økonomi, webshop, ædelmetaller
- Kæmpe service menneske med smittende og god energi
- Nysgerrig og undersøgende mhp. at løse nye opgaver og problemstillinger
- Kan formulere dig professionelt på dansk og engelsk
Du får en grundig oplæring i alle processer, og vi klæder dig på med nødvendig viden. Hos Vitus Guld står vi aldrig stille, vi udvikler og forbedrer os konstant. Vi forventer, at du er omstillingsparat og bidrager til positive forandringer i virksomheden. Du vil også opleve at blive inddraget i nye projekter, hvor dine erfaringer og kompetencer kommer i spil. Vi er i en branche, som bliver påvirket af mange ydre faktorer og er styret af markedspriser. Det betyder, at vi til tider har rygende travlt.
En kollega fortæller ”… igennem årene har jeg mødt mange forskellige typer kunder og fået fortalt massevis af livshistorier, hvilket jeg ser som en unik tillid til os og ikke mindst spændende fortællinger, som giver mit arbejde dybde og substans. Derudover har jeg fundet ud af at guld er et metal med indflydelse og spiller en vigtig rolle i verdensøkonomier, kultur, samfund og politik, så selvom vi er i en niche branche er guldverdenen kæmpe stor. ”.
Arbejdsplads
Du får en fast arbejdsplads i vores hovedafdeling i Hvidovre, men skal være fleksibel med at tage vagter i vores Lyngby afdeling ved sygdom og ferier. Vi holder til i et kontorhotel med fælles faciliteter og fri parkering. Vi har en uformel omgangstone og let til grin. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og sparrer på tværs. Du vil derfor opleve at blive taget godt imod, og at der altid er kollegaer parat til at hjælpe dig. Vi fejrer mærkedage og vi samles et par gange om året til forskellige arrangementer. Vi forstiller os at du også vil bidrage med at skabe sunde og hyggelige arbejdsdage, hvor du sammen med dine kollegaer trives og lykkes.
- Søvangsvej 1-5, 2650 Hvidovre
- Lyngby Hovedgade 10C, 2800 Kongens Lyngby
Åbningstider: mandag til fredag 9:00-17:00, lørdagsvagter kan forekomme fra 10:00-14:00.
Lær os bedre at kende på www. Vitusguld.dk, få kendskab til vores ydelser og services.
Send din ansøgning og CV til kontakt@vitusguld.dk
Har du spørgsmål til en af de 2 jobs, er du velkommen til at kontakte Chris på telefon 33606519.
Vi glæder os til at høre fra dig! Vi holder løbende jobsamtaler og ansættelse sker hurtigst muligt derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
VITUS GULD ApS, Søvangsvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878687