BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være leder for vores fantastiske gruppeordning og behandlingstilbud for børn og unge med ASF?
Er du vild med udvikling i børnehøjde og faglig udvikling i et tæt ledelsesteam? Brænder du for at skabe de bedste rammer for faglig, relationel & personlig trivsel for vores elever? Så vil vi glæde os til at tage imod dig som vores nye faglige leder.
Om E- klassen på Gungehusskolen
Gungehusskolen i Hvidovre kommune søger en faglig leder til E- klassen- en gruppeordning og et behandlingstilbud med ca. 50 elever med autismespektrum-forstyrrelser.
Gruppeordningen er et veletableret specialundervisningstilbud placeret tæt på det almene. Dertil har afdelingen et lille behandlingstilbud med plads til 4-5 elever. Eleverne er i udgangspunktet diagnosticeret indenfor autismespektrummet evt. med tillægsdiagnoser.
Arbejdet i afdelingen er struktureret ud fra relevant autismepædagogik bl.a. TEACHH og low arousal, som er tilpasset det enkelte barn eller gruppe og i tæt samarbejde med PPR-psykolog og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi tilbyder en plads i et muntert og dygtigt ledelsesteam, der består af fire faglige ledere og en skoleleder. Ledelsen arbejder ud fra overskrifterne gennemsigtighed, forståelse, fællesskab og vi løfter i flok.
Leder til spændende udviklingsopgaver søges
Som leder vil du stå i spidsen af et veltabeleret og struktureret specialundervisningstilbud med dygtige medarbejdere, der har stor specialundervisnings- og pædagogisk erfaring.
Du vil arbejde tæt sammen med en af lærerne, som varetager den koordinerende funktion ift. planlægning af netværksmøder m.m..
Vi ser det som en styrke, at vores gruppeordning er placeret tæt ved det almene område. Du skal være med til at bygge bro mellem det specialiserede- og almene skoletilbud. Vi er optaget af deltagelsesmuligheder for alle børn – og her kan den specialpædagogiske tilgang spille en afgørende rolle for skolens udvikling som helhed. Du skal bl.a. være med til at udvikle et stærkt samarbejde, hvor speciallærere kan guide i almenskolen. Samtidig skal vi som ledelse arbejde på et tættere samarbejde mellem E-klassen og almenskolens faglige vejledere.
Ledelsesfællesskab i Hvidovre Kommune
Som faglig leder i Hvidovre kommune bliver du en del af et ledelsesfællesskab på tværs af kommunens skoler og på tværs af special- og almenområdet. Ledelsesudvikling vægtes højt og du vil få rig mulighed for at udvikle dig som leder og få sparring om ledelsesopgaven.
Jobprofil
Som faglig leder skal du:
- Lede afdelingen som helhed og sikre god organisering, sund drift og prioritering af ressourcer.
- Understøtte den faglige udvikling på tværs af fagligheder med ekstra fokus på handleplansarbejdet omkring det enkelte barn.
- Udvikling af en fælles kultur i E-klassen blandt de syv grupper.
- Implementere skolens vision og værdigrundlag sammen med resten af ledelsesteamet.
- Du har ledelseserfaring og vil indgå i et konstruktivt og dynamisk ledelsesteam.
- Du har erfaring med arbejdet indenfor det specialiserede område.
- Du har en lederuddannelse eller er godt i gang med den.
- Du indgår med faglig kompetence, handlekraft og fleksibilitet i samarbejdsrelationer
- Du ser muligheder fremfor begrænsninger
- Du har en mentaliserede tilgang til elever, forældre og medarbejdere og forstår kompleksiteten og skrøbeligheden i samarbejdet omkring et barn med diagnose
Ansættelsesproces
Tiltrædelse d. 1. november 2023.
Ansøgningsfrist er d. 17. september 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 21. og 26. september 2023
Vil du vide mere?
Kontakt skoleleder Ole Møller Laursen på 28608690 eller mail: oll@hvidovre.dk, hvis du vil høre mere om stillingen, skolen og os.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2ddc3185)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gungehusskolen, Høvedstensvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2ddc3185&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898230