BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gungehusskolen søger faglig leder til en samlet indskoling pr. 1. maj 2024, gerne tidligere
Skolens vision:
Gungehusskolen skal være en kvalitetsskole, hvor mangfoldighed, kreativitet og aktive fællesskaber skaber uddannelsesparate børn.
- En skole med trivsel, faglighed og læring i top
På Gungehusskolen vil vi udvikle vores pædagogiske miljøer, så de skaber bedre inkluderende læringsfællesskaber. Den opgave har vi brug for et energisk, nytænkende og pædagogisk velfunderet menneske med ledelseserfaring til at løfte - sammen med os.
Gungehusskolen ligger midt i Hvidovre og har et mangfoldigt elevgrundlag. Vi oplever hver dag at gøre en forskel for børn, som har brug for hvad skolen tilbyder af nærværende voksne, gode fællesskaber og læring. Skolens værdier er:
- Læring gennem involvering
- Ansvar for trivsel,
- Kreativ faglighed
- Fællesskab i mangfoldighed.
Det er værdier, vi tager alvorligt og som du skal kunne se dig selv ind i.
Hvad er en samlet indskoling på Gungehusskolen?
Indskolingen indeholder 0.-3.klasse og en velfungerende SFO med stort set 100%’s tilslutning. I indskolingen arbejder vi for sammenhængen i barnets hele dag.
Formålet med den samlede indskoling er at styrke og udvikle skolens alsidige læringsmiljøer og
fællesskaber, samt at have et skarpt fokus på skolens kerneopgave med børnenes læring og trivsel - dannelse og uddannelse - såvel i en skole som i fritidspædagogisk kontekst.
Lærere og pædagoger indgår i et dynamisk samarbejde om at styrke og udvikle børnenes samlede kompetencer i løbet af den hele skoledag.
Du vil indgå i et muntert og dygtigt ledelsesteam, der består af fire faglige ledere og en skoleleder. Ledelsesteamet er alsidigt og fleksibelt. Vi er åbne for nye ideer og måder at gøre tingene på.
Som faglig leder i Hvidovre kommune bliver du også en del af et fællesskab på tværs af kommunens skoler og på tværs af special- og almenområdet. I den række af fora er der plads til udvikling af og sparring omkring ledelsesopgaven. Du får en plads i gruppen af faglige leder af yngste afdeling på tværs af kommunens skoler, hvor der samarbejdes omkring den særlige faglige lederrolle, der er i opgaven.
Vi forventer, at du
- har ledelseserfaring
- har lederuddannelse eller er godt i gang med den
- indgår med faglig kompetence, empati og fleksibilitet i samarbejdsrelationer
- har lyst til at udvikle dig ledelsesmæssigt og både giver og modtager sparring & feedback om ledelsesopgaven
- har en anerkendende tilgang til elever, forældre og medarbejdere
- holder dig fagligt ajour
- har blik for god organisering, sund drift og prioritering af ressourcer
- har energi, er stabil og har lyst til at gøre en forskel hver dag
Tiltrædelse d. 1.maj 2024.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 22.februar 2024. Første samtale afholdes d. 27. februar 2024 og anden samtale d. 5.marts 2024.
Kontakt skoleleder Sille Madsen på 4151 7401 eller mail:snm@hvidovre.dk, hvis du vil høre mere om stillingen, skolen og os.
Gungehusskolen har i alt 566 elever. Heraf går de 514 elever i almenskolen fordelt på 25 klasser fra 0. – 9. klasse. Derudover har vi en gruppeordning for ca. 52 elever med autismespektrum-forstyrrelser, samt en modtageklasse hvori der går 16 elever. I skolens SFO1+2 går der ca. 250 børn.
Vi har godt 100 engagerede og kompetente medarbejdere.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f0490378)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gungehusskolen, Høvedstensvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988962