BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du få pandaerne til at rulle og Putin til at smile? Ved du hvordan en explainer skal skrues sammen, så børnene bliver hængende til sidste sekund? Og har du bedre styr på opbygningen af en story på Instagram end Den Peloponnesiske Krig? Så er du måske Ultra Nyts nye grafiker. Især hvis du også har flere års erfaring fra et redaktionelt miljø - og et portfolio, der appellerer til børn og unge.
Hos Ultra Nyt bliver du en del af et vildt kompetent og eksperimenterende hold, som alle står på tæer for at lave de bedste nyheder til de 9-14-årige. Vi fortæller børnene, hvad der er nyt. Men vi stopper ikke der. Vi sætter historierne ind i en større sammenhæng og forklarer med ord og stærke visuelle virkemidler, hvad nyhederne betyder for os, og hvordan vi alle kan bidrage til at løse nogle af de problemer, vi fortæller om. Altid med målgruppen for øje, og altid på tryghedsskabende og engagerende vis. Og så vidt muligt også med målgruppen som aktive medskabere.
Vi udkommer på DRTV, YouTube og Instagram, hvor vi har skabt et digitalt nyhedstilbud, som børnene selv opsøger. Og vi har vundet priser – både herhjemme og i udlandet – for vores journalistiske produkter. Men vi er ikke i mål. Vi øver os hele tiden på at blive bedre til at formidle alle de spændende nyheder på endnu mere spændende måder. Og her spiller du en afgørende rolle som grafiker.
Vi ønsker os en ny kollega, der kan sætte flueben ud for følgende:
- Ekspertviden om Photoshop og After Effects
- Professionel og dokumenteret erfaring med grafik til børn
- Et stærkt portfolio med flair for forskellige stilarter
- Evnerne til at omsætte et budskab knivskarpt på forskellige platforme
- Mestrer formsproget på sociale medier, særligt YouTube og TikTok
Du vil som del af vores redaktion indgå i den daglige drift af de forskellige platforme. Det er vigtigt at du hurtigt, præcist og til tiden kan omsætte de redaktionelle idéer til et konkret visuelt output. Og at du kan bevare din stilistik og kvalitet, når det går hurtigt!
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdspladsen er DR i Aarhus med Letbanen lige til døren. Ansøgningsfristen er fredag den 2. juni kl. 23:59, og vi forventer at holde samtaler den 9. juni.
Du er velkommen til at kontakte redaktør for Ultra Nyt Christina Johansen på cjoh@dr.dk eller chef for B&U Marlene Boel på MLB@dr.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DANMARKS RADIO DR-Byen, Emil Holms Kanal 20, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=147661&DepartmentId=18959&MediaId=4641&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833289