BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ergoterapeut til en fast stilling på 37 timer til vores gruppe, som vurderer og behandler indlagte patienter på bl.a. geriatriske, ortopædkirurgiske, medicinske og akutte afdelinger. Stillingen er fra d. 01-05-2024 til den 30-09-2024.
Den Fysio- og Ergoterapeutiske Afdeling er en selvstændig afdeling, med én fælles afdelingsledelse. De ergoterapeutiske opgaver løses på tværs af specialer ved behov.
Du vil blive del af et team med både ergo- og fysioterapeuter. Der er seks ergoterapeuter, herunder en udviklingsergoterapeut og en seniorforsker i gruppen, som du vil blive tilknyttet til. Afdelingen har i perioder også ergoterapeutstuderende fra KP.
Ergoterapi på Hvidovre Hospital har følgende kerneopgave: Ergoterapi gør det muligt for patienter at udføre sine nødvendige og meningsfulde hverdagsaktiviteter bedst muligt under indlæggelse og ved udskrivelse.
Vores kerneopgaver medfører mange forskellige arbejdsopgaver såsom dysfagivurderinger, ADL-vurderinger, vurdering af genoptræningsbehovet, instruktion i og hjælpemiddelvurdering af indlagte patienter samt dokumentation i patientens journal. Du vil have din gang på sengeafdelingerne og -efter oplæring - arbejde selvstændigt i mono- og i tværfaglige relationer. Indlæggelserne er ofte akutte, alvorlige og kortvarige, hvor flere/mange patienter fortsætter i kommunal genoptræning.
Vi søger en kollega:
- der har lyst til at arbejde på hospital og/eller har erfaring med ergoterapi på et akuthospital.
- der tænker hverdagsaktivitet naturligt ind som en del af den ergoterapeutiske intervention.
- der kan bidrage til gode mono - og tværfaglige samarbejdsrelationer.
- der trives i en kompleks og uforudsigelig hverdag.
- der kan se sig selv ind i den ergoterapeutiske kerneopgave: Ergoterapi gør det muligt for patienten at udføre sine nødvendige og meningsfulde hverdagsaktiviteter bedst muligt under indlæggelse og ved udskrivelse.
- der har lyst og evne til at bidrage til udviklings- og forskningsprojekter.
- der er åben overfor nye arbejdsopgaver.
- der bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
- der gerne med erfaring med vurdering og behandling af dysfagi.
- der har evne til at vurdere genoptræningspotentiale hos indlagte patienter.
Dine kompetencer
Du arbejder godt selvstændigt, men som en del af et team med en fælles opgave. Du er god til at italesætte den ergoterapeutiske kerneopgave og hvad du som ergoterapeut kan bidrage med ind i patientforløbet. Du trives med at lave skarpe vurderinger og kan formulere disse kort og præcist – både mundtligt og skriftligt. Du ser muligheder fremfor begrænsninger, og har lyst til at udvikle ergoterapi på akuthospital sammen med dine kommende kollegaer. Det er vigtigt at du trives i en kompleks og uforudsigelig hverdag og brænder for de hurtige patientforløb.
Fakta om stillingen
Stillingen er på 37 timer ugentligt til besættelse pr. 01-05-2024.
Løn og ansættelse følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Robert-Jan, mail: Robert-Jan.Nienhuis@regionh.dk eller tlf.: 3862 2257.
Hvis du ønsker at vide mere om hospitalets strategi, kan du søge på følgende link https://www.hvidovrehospital.dk/ eller om vores egen afdeling: https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapeutisk-afdeling/Sider/fysio-og-ergoterapeutisk-afdeling.aspx.
Ansøgningsfrist 10 marts 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994125