BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Full-stack webudvikler – kom ud til Danmarks gladeste kolleger
Har du erfaring med TypeScript, JavaScript og SQL-databaser? Vil du helst være en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til at være den, du er? Til at begå fejl? Og til at prøve nyt?
”Vi tør godt sige, at vi er Danmarks mest inkluderende arbejdsplads. 80 % af vores medarbejdere har en diagnose. Og her SKAL være plads til alle. Du skal ikke passe ind i en boks. Du har fx indflydelse på alt fra dine arbejdstider til hvilken computer og mus, du helst vil have.” Det fortæller stifter af GladTeknik Mathias.
Måske har du hørt om GladTeknik? Vi er et væksteventyr. Bare i 2023 er vi vokset fra 11 til 41 medarbejdere. Især efter Mathias i januar 2023 deltog i ”Løvens Hule”, tog det fart.
Kort fortalt fikser vi i GladTeknik pc’er og alle Apple-produkter samt løser netværksproblemer for både private og erhvervskunder. Hos os bliver du på ingen måde en del af en helt almindelig arbejdsplads. Det er vi stolte af.
”Der bliver virkelig lyttet til en som menneske, og der er altid plads til at begå fejl. Jeg har selv infantil autisme, og jeg kunne ikke forestille mig at arbejde andre steder”. Det fortæller vores kundesupport-guru Nikolaj, som gennem de seneste 4½ år har hjulpet mere end 10.000 kunder.
Se historien om hvordan GladTeknik startede her.
Spændende programmeringsopgaver venter allerede på digSammen med vores anden udvikler, Nikolaj Kany (eller bare Kany), skal du designe, udvikle og vedligeholde vores webapplikationer; det gælder både de kunderettede applikationer men også de bagvedliggende systemer.
Vi udvikler alt i TypeScript og er ved at skifte til en SQL-database, og derfor vil din database-viden også være meget værdsat. Derudover indeholder vores teknologi-stack også JavaScript, NodeJS, ReactJS, MongoDB, HTML, CSS samt Git.
Vi har desuden arbejdet med AI i mere end et år, og over halvdelen af medarbejderne bruger AI i deres arbejde, og det vil du helt sikkert også komme til.
Derudover kan du se frem til at få opgaver med bl.a.
- integration med backend-services og databaser
- at definere og implementere nye funktioner og forbedringer
- debugging og optimering af kode for at sikre maksimal ydeevne og stabilitet
- at bidrage til udviklingen af vores tekniske arkitektur og infrastruktur
Det får du også hos os:
- Fleksibilitet som betyder, at du kan arbejde hjemmefra, når du har lyst og selv bestemme, hvornår du arbejder.
- Udvikling – vi prøver hellere end gerne nye ting af, og det kan du også få mulighed for.
- Glade kolleger – vi hedder ikke GladTeknik for sjov. For det er det gode humør, der skinner igennem, og det mærker vores kunder.
Brug al din erfaring med TypeScript, JavaScript og SQL-databaserVi har brug for at få mere erfaring ind i teamet, og derfor er det vigtigt, at du:
- har erfaring med både TypeScript, JavaScript og SQL
- er vant til at arbejde med HTML og CSS
- har lyst til at dele ud af din viden og blive en tæt sparringspartner til Kany
- har interesse i at udforske og lære nye teknologier.
Bliv vores nye kollega
Hvis jobbet lyder som det helt rigtige for dig, så send din ansøgning til: Job@gladteknik.dk Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt: Det vi gerne vil have fra dig er:
- en kort motiveret ansøgning
- et CV
Vi behøver nødvendigvis ikke en ansøgning, du er også velkommen til at sende dit CV på mail, hvor du blot skriver en kort besked om hvorfor du synes det kunne være interessant.
Din første dag hos GladTeknik: Den 1. marts 2024 – gerne før, hvis det er muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
GladTeknik A/S - Hvidovre Værksted, Arnold Nielsens Boulevard, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964884