Frydenhøjskolens gruppeordning søger pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frydenhøjskolens gruppeordning søger en pædagog i en fast stilling til gruppe i 4.-5. klasse

  • Brænder du for at arbejde med elever, som har særlige udfordringer? 
  • Brænder du for at kunne sætte spor - gøre elever livsduelige, give dem både faglige og personlige kompetencer? 
  • Brænder du for at byde ind og deltage i et teamsamarbejde med engagerede lærere og pædagoger?   

Hvis du kan svare "ja" til ovenstående, så har vi jobbet til dig!

Vores gruppeordning (K-klassen) på Frydenhøjskolen søger en pædagog til opstart snarest muligt og senest den 1/1 2024.

I K-klassen har vi 0.-10. klasse fordelt på tre afdelinger.
Du vil komme til at arbejde i overbygningen i en gruppe med elever på 4. - 5. klassetrin. I hverdagen vil du blive en del af såvel skole- som fritidsdel. I skoledelen vil du støtte elever med at deltage i undervisningen, og i fritidsdelen vil du sammen med vores øvrige dygtige pædagoger være ansvarlig for vores fritidstilbud til eleverne. Derudover bliver du en del af feriedækningen i skolernes ferier sammen med de øvrige pædagoger.

Eleverne i K-klasserne er primært diagnosticeret inden for autismespektrumforstyrrelser med enkelte følgediagnoser som angst, OCD eller ADHD og er, som udgangspunkt, normaltbegavede. Vi organiserer os i grupper på ca. 8-10 elever med ca. 4 personaler i teamet omkring en gruppe. Vores pædagogiske tilgang er inspireret af TEACHH og low arousal.

 

Vi tilbyder: 

  • En god arbejdsplads med masser af godt humør og gode kollegaer og et stærkt fællesskab.
  • En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder.
  • Et stort fokus på teamsamarbejdet og teambuilding.
  • Et stærkt og veludviklet samarbejde mellem lærere og pædagoger.
  • Fine fysiske rammer.
  • Et stort fokus på det relationelle arbejde som en grundsten for fagligheden. 
  • Mentorordning for nyansatte og særlige tiltag for nyuddannede lærere.

Vi forventer:

  • At du har lyst til at arbejde med børn der ind imellem har det rigtig svært.
  • At du har lyst til at være med i et stærkt teamsamarbejde med dine kollegaer, hvor alle byder ind.
  • At du har lyst til at være en del af en god arbejdsplads med højt til loftet.
  • Vi ser gerne at du har specialpædagogiske kompetencer som fx viden om autisme, ADHD, TEACHH og low arousal.

Frydenhøjskolen

Frydenhøjskolen er en almen folkeskole med gode fysiske rammer beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0.-9.klassetrin i almenskolen samt elever fra 0.-10.klasse i vores gruppeordning for elever indenfor autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.

 

Vi er solidt forankret i vores værdigrundlag, som er baseret på vores tre kernebegreber - nysgerrighed, fællesskab og udsyn.

 

Skolen er en spændende arbejdsplads med et elevgrundlag fra alle sociale lag og mange forskellige kulturelle baggrunde. Vi har pt. 720 elever og 135 fastansatte medarbejdere på skolen - heraf har vi et ledelsesteam på seks ledere til at understøtte vores dygtige fagprofessionelle.

 

En god og tryg arbejdsplads er en forudsætning for at skabe god læring og trivsel for vores elever. Derfor arbejder vi bevidst på at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem stor inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver..

 

Vi er en arbejdsplads med plads til humor i en til tider hektisk hverdag. Vi håber, at du har lyst til at være en del af vores arbejdsplads. Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

For yderligere oplysninger kan du kontakte skoleleder Gerhard Gruub Waaentz 2613 5721 og faglig leder Anna Schram på tlf. 4132 0685

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6c237486)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frydenhøjskolen, Egevolden, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936829

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet