BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde inden for et område, der er i rivende udvikling og med stor bevågenhed? Har du stærke analytiske og projektledelseskompetencer og en solid forståelse for anvendelsen af data og de etiske dilemmaer, som knytter sig hertil? Så har vi stillingen til dig.
Om stillingen
For at opnå de mange fordele ved brug af data og samtidig bevare tilliden til den fortsatte digitalisering af samfundet, er det nødvendigt at understøtte udviklingen på en etisk forsvarlig måde. Dataetisk Råd følger den teknologiske udvikling, skaber dataetisk debat og offentlig opmærksomhed og rådgiver om ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse i både erhvervslivet og i den offentlige sektor. Dataetisk Råd er en del af Nationalt Center for Etik, der også huser Det Etiske Råd og de videnskabsetiske medicinske komitéer.
Vi har brug for dig til at understøtte Dataetisk Råds arbejde. Du vil blandt andet få ansvaret for at levere relevante etiske analyser omkring brugen af data, som skal danne grundlag for rådets samarbejde med interessenter samt bidrage til en informeret og nuanceret offentlig debat.
Det bliver din opgave at frembringe og balancere indsigter og viden, og få det formidlet på en god og let forståelig måde. Dit arbejde vil primært indebære projektledelse, analyse og tekstopgaver, men også møder og sparring med offentlige og private aktører, samt opgaver, der vedrører rådsarbejdet generelt.
Opgaveporteføljen er bred, men du skal blandt andet:
- projektlede og udarbejde eller indhente analyser og tekster til rådets behandling
- bistå i løbende sparring med sekretariatet, eksterne parter og rådets medlemmer
- bidrage til den daglige betjening og rådgivning af Dataetisk Råd
- orientere dig om nye strømninger inden for ny teknologi og dataetik
- deltage i tværgående arbejdsgrupper i Nationalt Center for Etik samt eksterne samarbejder
- evt. vejlede praktikanter og eksterne studerende.
Dataetisk Råd er en del af Nationalt Center for Etik. I Nationalt Center for Etik arbejder vi for at fremme den etiske debat i Danmark. Vi ønsker at skubbe etikken længere frem i beslutningsprocesserne med det formål at sikre etisk robuste løsninger på samfundets udfordringer.
Du vil blive en del af enheden ’Samfund og Etik’, hvor både Det Etiske Råd og Dataetisk Råd bor. Enheden er præget af et højt ambitionsniveau og et stort engagement. Du bliver en del af sekretariatet for Dataetisk Råd, som består af faglige dygtige kolleger, der har fokus på at skabe impact og understøtte rådet, så de kan bidrage med grundighed, ekspertise og aktualitet i samfundsdebatten. Der er desuden et frugtbart samarbejde på tværs af rådssekretariaterne, hvor alle indgår med viden og sparring på tværs.
Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage aktivt til, at Nationalt Center for Etik bliver en stærk samarbejdspartner både nationalt og i europæisk regi.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en kandidat- eller forskeruddannelse i filosofi (eller lignende), gerne med særligt fokus på etik. Du kan også have en teknisk baggrund suppleret med en overbygning eller tilsvarende i filosofi/etik. Derudover har du erfaring med projektledelse og at arbejde sammen med mange forskellige interessenter og fagligheder. I kraft af din baggrund har du et bredt og detaljeret kendskab til moderne etik, og en god forståelse for data og teknologi. Endelig er du bekendt med de særlige problemstillinger og diskussioner i dataetikken om blandt andet privatliv, transparens og forklarbarhed, bias og fairness, og ansvarlighed.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- har en uddannelse i eller solid erfaring med projektledelse, gerne i lignende funktioner
- er interesseret i at arbejde med og dygtiggøre dig inden for etik og teknologiforståelse, samt har solid indsigt i anvendelsen af data og udviklingen inden for nye teknologier
- har en god teknisk forståelse for de teknologier, som er i fokus i dataetikken, kan arbejde anvendelsesorienteret og er god til at omsætte abstrakte principper til konkret praksis
- er analytisk stærk, detaljeorienteret, struktureret og grundig i dit arbejde
- leverer høj kvalitet til aftalt tid og er en god formidler, der kan præsentere kompleks information på en klar og tilgængelig måde
- trives med at veksle mellem at arbejde i dybden og håndtere korte tidsfrister
- er løsningsorienteret og evner at prioritere og at skære ind til benet af en etisk relevant diskussion
- har blik for dit bidrag til teamets samlede performance og trivsel.
Et meningsfuldt arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver og selvstændigt ansvar i et tværfagligt team. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på tillid, hinandens trivsel og lige muligheder for at byde ind og bidrage.
Om Nationalt Center for Etik
Nationalt Center for Etik består pt. af ca. 45 medarbejdere fordelt på to sektioner, som understøtter arbejdet i henholdsvis Dataetisk Råd, Det Etiske Råd, National Videnskabsetisk Komité og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer.
I Nationalt Center for Etik arbejder vi for at give etikken en vægtig stemme og sikre det menneskelige hensyn inden for samfundsetik og videnskabsetik.
Vi arbejder aktivt med at skabe en arbejdskultur præget af tillid, hvor der er plads til alles bidrag. Vi er optagede af at finde de gode løsninger sammen. Derfor er feedback og nysgerrighed på hinandens perspektiver en naturlig del af vores samarbejde i de enkelte sektioner, på tværs i Nationalt Center for Etik og ud mod samfundsdebatten. Vi tror på, at oprigtighed, compassion og konstruktive drøftelser er en væsentlig del af samarbejdet for at kunne indfri de ambitiøse mål, vi sætter os.
Du bliver tilknyttet enheden for Samfund og Etik, der understøtter arbejdet i Dataetisk Råd og Det Etiske Råd.
Om enheden ’Samfund og Etik’
Enheden består af ca. 12 medarbejdere, og du kommer til at indgå i et team med en bred vifte af fagligheder og kompetencer inden for dataetik, sundhedsetik, bio- og genteknologi, jura og kommunikation, hvor der er fokus på styrkelse af teamets synergier, samlede trivsel og indsats.
Vi arbejder for at sikre etikken, når nye teknologier og brug af data udfordrer de eksisterende rammer. Vi er ambitiøse i forhold til at bidrage aktivt til at kvalificere debatten og hjælpe til med at finde de gode løsninger. Den accelererende udvikling af nye teknologier til brug af big data fordrer både et tættere samspil mellem aktørerne og fokus på helhedsorienterede løsninger med afsæt i de etiske overvejelser.
Om ansættelsen
Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 32 og 33.
Kontakt os gerne
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Frej Klem Thomsen på tlf. 7221 6723 (i uge 27/28) eller sektionsleder Frank Beck Lassen på tlf. 7221 6866 (fra tirsdag i uge 31).
Er du interesseret?
Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV, eksamensbevis samt evt. anden relevant dokumentation senest mandag d. 7. august.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nationalt Center for Etik, Ørestads Boulevard 5, Bygning 35, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170572&DepartmentId=10316&MediaId=3765&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873060