BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du bidrage til, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) opererer inden for lovens rammer og samtidig udnytter sine beføjelser fuldt ud til gavn for Danmarks sikkerhed? Så har FE den rette stilling for dig.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
FE’s juridiske afdelinger er placeret i FE’s Sektor for Jura og Ledelsesstøtte. Afdelingerne varetager de juridiske opgaver i FE, herunder juridisk rådgivning og legalitetskontrol vedrørende både efterretningsmæssige forhold og Center for Cybersikkerheds (CFCS) virksomhed. FE vokser, og vi har derfor brug for flere juridiske kollegaer. Opgaverne i afdelingerne omfatter navnlig:
- Juridisk rådgivning i både konkrete operationer og generelle sager,
- legalitetskontrol (forudgående juridiske godkendelser og bagudrettet egenkontrol),
- intern undervisning,
- samarbejde og dialog med vores juristkolleger hos internationale samarbejdspartnere,
- udarbejdelse af interne juridiske retningslinjer samt bidrag til lovforslag og administrative forskrifter af betydning for FE’s virksomhed og
- samarbejde med Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Ud over forhold relateret til særlovgivningen om FE’s virksomhed behandler juristerne i FE spørgsmål af forvaltningsretlig, databeskyttelsesretlig, statsretlig, folkeretlig, menneskeretlig, EU-retlig og strafferetlig karakter.
Dine konkrete arbejdsområder vil blive fastlagt ud fra dine faglige interesser, dine kompetencer og FE’s behov, og der vil løbende være mulighed for at stifte bekendtskab med nye områder.
Du og din baggrund er vigtig
Du har en uddannelse som cand.jur.eller cand.merc.jur. og et højt fagligt niveau. Du motiveres af at løse samfundskritiske opgaver med stor betydning for Danmark. Du skal kunne holde på hemmeligheder og agere efter ”need-to-know”-princippet.
Som person tager du ansvar for dine opgaver, trives med tempo og formår samtidig at udvise den fornødne grundighed og præcision i opgaveløsningen. Du har stærke analytiske evner, formulerer dig velstruktureret og præcist i både skrift og tale.
Som kollega du udviser holdånd og helhedsforståelse, og har gode evner for samarbejde på tværs af faggrænser.
Det er ikke afgørende, hvor du har arbejdet indtil nu, men det er en fordel, hvis du:
- kan anvende jura kreativt til at finde løsninger
- har erfaring med rådgivning af andre faggrupper end jurister
- har arbejdet med juridiske problemstillinger i datadrevne organisationer
- har interesse for at arbejde i krydsfeltet mellem jura, teknik og operative behov
- har interesse for eller erfaring med håndtering af juridiske spørgsmål vedrørende efterretningsvirksomhed.
FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste. Samtidig har FE til opgave at understøtte et højt informationssikkerhedsniveau i den infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner er afhængige af. Vi arbejder både hemmeligt og åbent for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. Du kan læse mere om FE’s kapaciteter og opgaver i vores seneste beretning ”Indblik”, der er offentliggjort på FE’s hjemmeside.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer.
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Da hovedparten af vores opgaver alene kan løses på arbejdspladsen, tilbyder FE kun i meget begrænset omfang, at man kan arbejde hjemmefra. Derimod vil du i vidt omfang få frihed til selv at planlægge din arbejdsdag. Desuden er det vigtigt for FE, at alle medarbejdere oplever en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Stillingerne vil afhængig af erfaring og kvalifikationer kunne besættes som enten fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning, karakterudskrift og CV via stillingsopslaget, senest 5. juli 2023. Vi forventer pt., at ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 30.
Tidspunkt for ansættelse fastsættes efter aftale med dig. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner fe-5585@fe-ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170167&DepartmentId=8083&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857490