BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Amager og Hvidovre Hospital søger 1 jordemoder til fast fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. november eller snarest muligt til kombinationsstilling mellem kliniske vagter og en funktion i vagtcentralen.
Vi søger dig, der vil arbejde som jordemoder med vagter på fødegang, fødeklinik og akutmodtagelse for gravide, i kombination med hver 4. uge at varetage arbejdsopgaver i vagtcentralen.
Vores vagtcentral er et team af jordemødre og en erfaren skemalægger. Dit arbejde vil bestå af at sikre den akutte vagtdækning, være i tæt dialog med dine kollegaer omkring deres vagtplan samt andre administrative opgaver i vagtcentralen. I vagtcentralen vil du arbejde tæt sammen med afdelingens vicechefjordemødre og de kliniske jordemodersupervisorer.
Vi søger en jordemoder, der er kompetent i det relationelle arbejde og som forstår at sætte sig ind i andres livssituationer. Vi vægter arbejdsmiljøet højt, hvorfor medarbejdernes medindflydelse på eget skema er centralt for skemaplanlægningen. Din vigtigste kvalifikation er derfor også lysten til lige netop denne type arbejde samt den rette imødekommende personlighed.
Hvem er vi?
Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med ca 6.800 fødsler om året. Derfor er det det helt rigtige sted at arbejde som erfaren jordemoder, fordi du får stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.
Vi er lige nu ca. 160 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, SOSU-assistenter, sekretærer og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.
Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.
Se meget mere om Hvidovre som arbejdsplads her: www.hvidovrehospital.dk/jordemoder
Kom til os på Vestegnen, hvis du:
- brænder for jordemoderfaget og for gode sammenhængende forløb for familierne
- vil dygtiggøre dig – og bidrage til den faglige udvikling af jordemoderfaget og vores afdeling
- vil opøve kompetencer for vagtplanlægning samt få erfaring inden for en uddelegeret ledelsesopgave
- har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor vi passer godt på hinanden
- dygtige og engagerede kolleger indenfor alle faggrupper
- en kombination af administrativt og klinisk arbejde
- dagsfunktion hver 4. uge
- mulighed for faglig sparring hele døgnet
- et sjovt, inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø
- faglig udvikling – varieret kursuskatalog med kursusdage samt tværfaglig simulationstræning
- supervision i faste grupper
- fokus på udvikling, jordemoderforskning og løbende forbedring af patientforløbene
Du er meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.
Ring eller skriv til en af vores Vicechefjordemødre: Louise Munk på tlf. 3862 2547, Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521 eller Malene Bergmann på tlf. 3862 2446 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.
Ansøgningsfrist: 26. september 2024 kl. 12.00
Samtaler: 30. september 2024
Se mere om jobbet og afdelingen her og læs mere om Hvidovre Hospitals visioner og mål her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110317