Farmakonom kollega med på holdet – kunne det være dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre patientens behandlingsrejse mellem sektorer til den bedst mulige; fra hospital til praktiserende læge, ved at mindske medicineringsfejl i samarbejde med det resterende sundhedsvæsen, skal du søge et af vores 2 vikariater i klinisk farmaci på Amager og Hvidovre Hospital.

Vores ekspertise i sikker medicinering er efterspurgt og derfor søger vi 2 farmakonomer som brænder for at prøve kræfter med et patientnært arbejde med fuld fokus på kvalitet og udvikling. Stillingerne er af minimum 1 års varighed. Du vil få arbejdssted på både Amager og på Hospital. Amager Hospital skal være et ”udviklingshospital” der skal fremme det nære sundhedsvæsen.

Det er godt hvis du har erfaring fra en klinisk hverdag, men ikke en forudsætning, da vi tilbyder en grundig kvalificering med en tilknyttet mentor og daglig makker, samt mulighed for sparring med alle enhedens farmakonomer og farmaceuter.

I medicinmanagement får du ansvar for at dispensere og administrere medicin til indlagte patienter. Når patienterne skal hjemsendes sikre du at de får den rigtige medicin med hjem og formidler viden om lægemidlerne til patienterne og/eller de pårørende. Du er opmærksom på dosering, frekvens, nedtrapningsplan, start- og slutdato, interaktioner, blodtryk, blodprøver, allergier, kontraindikationer og andet relevant i forbindelse med lægemiddelbehandlingen og retter henvendelse til en læge eller sygeplejerske ved interventioner.
Du dokumenter i Sundhedsplatformen og det fælles medicinkort (FMK), hvor du dispenserer og administrere medicin til patienter under indlæggelse og ved udskrivelse. Eventuelle interventioner dokumenteres også her.

I medicinservice har du ansvar for at afdelingerne har de rigtige lægemidler til rådighed for deres patienter med et stort fokus på patientsikkerhed, optimal lægemiddeløkonomi og lagerstyring, hjælper med om-ordinationer og restordreproblemtikker. Du rådgiver og svarer på spørgsmål om medicin, samt underviser det kliniske personale ved behov.

I jobbet hos os, får du brug for din farmakologiske viden og dine kommunikative evner. Med din faglige ballast omkring lægemidler bliver du en ressourceperson for afdelingerne.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med mange kontaktflader, engagerede og fagligt dygtige kollegaer samt har et stærkt fagligt fællesskab som prioriterer samarbejdet højt.

Vi ønsker os kollegaer som er løsnings- og serviceorienteret, ser det spændende i en omskiftelig hverdag på et hospital, har gode samarbejdsevner og skaber arbejdsglæde. Du skal være glad for at arbejde med mennesker og har en åben tilgang til mødet med alle typer patienter. Du skal have mod på at indgå i en professionel dialog med læger og øvrigt sundhedspersonale.
Vi har en dynamisk hverdag, hvor arbejdsopgaverne ændrer sig løbende efter afdelingernes behov, og derfor er det centralt, at du trives med forandringer.

Vi arbejder målrettet med trivsel, et kvalitetsbevidst arbejdsmiljø præget af engagement, omsorgsfulde kollegaer der glæder sig til at byde dig velkommen og en nærværende ledelse med let adgang til sparring. Vi har fleks ordning, betalt frokost, god pensionsordning, en kunstforening og en sportsforening på hospitalet til fornuftige priser.

Vi er en enhed der rummer tre matrikler, Hvidovre Hospital, Amager Hospital samt Psykiatrisk Center Amager. Vores største arbejdssted er på Hvidovre Hospital. Vi er 50 medarbejdere, der gennem mange år har arbejdet med udvikling både af vores organisation og vores arbejdsopgaver. En udvikling som dagligt finder sted.

Vi samarbejder med mange faggrupper i hverdagen. På Region Hovedstadens Apotek arbejder vi målrettet med 'Eget ansvar'. For os betyder det, at både medarbejdere og ledere forpligter sig til at tage ansvar for at hver dag bliver en god dag. Vi arbejder med værdibaseret ledelse ud fra værdierne: Tillid, Åbenhed, Helhedssyn og Professionalisme.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Farmakonomforeningen. Stillingerne er på 37 timer/uge mandag til fredag med stedvist weekendarbejde i dagvagt, der fordeles i farmakonomgruppen. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7-14.24 og 8-15.24 alt efter om du er i medicinmanagement eller medicinservice.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende farmakonom Pia Beck tlf. 26 30 89 02 eller Ledende farmaceut Daniel Rasmussen tlf. 21 12 59 78 eller læse mere om apoteket HER.

​Ansøgningsfrist: Fredag den 16. februar 2024

Vedlæg eksamensbevis.

Vi holder samtaler løbende.

​Vi håber du har lyst til at starte hos os og blive vores nye kollega.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976994

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet