Familiecenter Poppelgården udvider og søger nye kollegaer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familiecenter Poppelgården udvider og søger nye kollegaer

 

Vi skal være flere på Poppelgården. Fagligt stærk og kreativt tænkende familiebehandler til behandlingsarbejde med børn og deres familier søges

Kære ansøger - vi vil elske, hvis du drives af faglig udvikling, familiebehandling og teamånd, hvis du har nye ideer til vores arbejde, og ikke er bange for at lave fejl, som vi alle kan lære af. Ikke mindst håber vi, at du bliver glad af at arbejde med vores familier og os som kollegaer. Til gengæld vil vi bestræbe os på at tilbyde:

  • Et engageret og fagligt stærkt team
  • Stor frihed i planlægning af arbejdstid
  • Gode supervisions- og uddannelsesmuligheder
  • Et fagligt spændende udviklingsmiljø
  • Mulighed for spændende og forskellige opgaver (fx undervisning, undersøgelser, VISO og supervisions opgaver)

Ingen kan det hele, og heller ikke os, men vi forventer og håber:

  • At du har grundfaglighed som pædagog, lærer, socialrådgiver, psykolog eller sundhedsplejerske
  • At du har relevant behandlingserfaring med børn og deres familier
  • At du har en terapeutisk efteruddannelse, gerne indenfor systemisk/tilknytnings/mentaliseringsbaseret arbejde
  • At du står solidt i din grundfaglighed og holder af at blive klogere på andres
  • At du trives med både at arbejde selvstændigt og løfte i flok
  • At kollegial støtte og samarbejde er centrale værdier i dit arbejde
  • At du holder af at lave kreative løsninger i arbejdet
  • At du har en nysgerrig tilgang til arbejdet og værdsætter humor

Lidt om det faktuelle:

Poppelgården er Hvidovre kommunes familiebehandlingstilbud til børn og unge i alderen 0-18 år. Poppelgården har 30 medarbejdere, som er organiseret i to afdelinger med 4 teams; to teams, der laver familiebehandling, råd-og vejledning samt gruppeforløb, et skolefraværsteam, U-start, samt et tværgående familieteam, der arbejder med højrisiko familier og sikkerhedsplaner. Vi søger familiebehandlere til de to teams, der laver familiebehandling, råd-og vejledning samt gruppeforløb.

Poppelgården er et familiecenter, der til stadighed er optaget af udvikling og af ny viden. Behandlingstilbud skræddersys i dialog med familier og myndighed og vi anvender FIT i tilrettelæggelse og justeringer af forløb. Vi står på et stærkt fagligt fundament, som bl.a. bygger på systemiske, tilknytningsorienterede og mentaliseringsbaserede principper.

Vi er optaget af samarbejdet på tværs af kommunen, med familierådgivningen, sundhedsplejen, skoler, dagtilbud og andre tilbud, da vi ofte har brug for at være flere omkring familien for at lykkes i forandringsarbejdet. Vi deltager i en række udviklingsprojekter på tværs af kommunen.

Poppelgården løser desuden opgaver med psykologiske undersøgelser, supervision, VISO og undervisning. Afhængigt af kvalifikationer og erfaring er der mulighed for at indgå i disse opgaver.

 

Ansøgningsfristen er d.8. januar 2024. Vi holder ansættelsessamtaler d.17. januar 2024 og evt. 2. samtaler d. 22. januar.

Stillingen er en fastansættelse på 37t/ugen med forventet tiltrædelse 1.marts 2024. Der er mulighed for at få nedsat timeantal, hvis du har behov for dette.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Blicher-Hansen, leder af Poppelgården på tlf. 2213 1856 eller afdelingsleder Camilla Printz på tlf. 6191 6916.

Du kan ligeledes læse om Poppelgården Familiecenter på www.poppelgaarden.hvidovre.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fb40f306)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Poppelgården Familiecenter, Byvej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952764

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet