BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hovmand Energi søger en erfaren og alsidig administrativ medarbejder til vores kontor i Hvidovre. Som en del af vores team vil du spille en central rolle b.la som ansvarlig for regnskab, bogføring og lønkørsel. Derudover vil arbejdet omfatte daglig drift og kundeservice, samt bidrag til den generelle drift af virksomheden.
Hovmand Energi er en familievirksomhed, grundlagt i 2017, der specialiserer sig i opsætning af solceller og varmepumper. Udover installation tilbyder vi også service, reparation og vedligeholdelse af solcelleanlæg og varmepumper.
Dine primære opgaver vil være:
- Regnskab, fakturering og bogføring
- Lønkørsel fra A-Z i Danløn
- Planlægning af opgaver, oprettelse af ordrer og koordinering af kundeaftaler i Minuba
- Kundeservice og -support i samarbejde med det eksisterende kontorpersonale
- Generel administrativ support
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og ambitiøst arbejdsmiljø
- Gode arbejdsforhold med bl.a. sygeforsikring og pension
- Gode kollegaer der er med til at give hverdagen mening
- Fleksibilitet i hverdagen
Din profil:
Du har en solid erfaring inden for, regnskab, bogføring og lønadministration. Du er dygtig til IT, herunder Excel, og har nemt ved at tilegne dig ny viden. Din evne til at kommunikere klart og effektivt i både skrift og tale, vil være nøglen til succes i denne rolle. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også kunne indgå i et lille team, hvor hverdagen tilrettelægges i et samarbejde. Og selvfølgelig sætter du en ære i at aflevere til tiden, og overholde deadlines og aftaler. Erfaring fra energibranchen eller håndværksvirksomhed er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder et moderne, afslappet og uformelt arbejdsmiljø på vores kontor Kanalholmen 16 G i Hvidovre, hvor vi gerne sørger for lidt ekstra i hverdagen b.la en førsteklasses kaffemaskine, mulighed for frokostordning mv.
Tiltrædelse er planlagt til sommeren 2024.
Er du den rette kandidat til stillingen, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV på mailen info@hovmandenergi.dk. Ansøgninger vurderes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen til teamet, hvor du vil få mulighed for at bidrage til vores dynamiske arbejdsmiljø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hovmand Energi ApS, Kanalholmen, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045880