BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at være med til at styrke og udvikle den pædagogiske profil i Solstien, som hviler på et stærkt sprogligt læringsmiljø for alle børn, og hvor legen er et centralt element.
Som souschef i Solstien vil du blive en del af et engageret, fagligt og professionelt arbejdsfællesskab. Vi er i gang med at udvikle på vores pædagogiske retning og struktur, som skal hvile på sprog og leg, da de to ting er centrale for vores børnegrupper.
Vi er et børnehus som er på to matrikler tæt på hinanden. I det ene hus er der 3 børnehavegrupper og i det andet hus er der 3 vuggestuegrupper, som arbejder fleksibelt med overgang mellem vuggestue og børnehave. Vi er gode til forældresamarbejdet med alle vores forældre, der er en mangfoldig gruppe.
Du kommer til et hus med et positivt og godt arbejdsmiljø, og en kultur for at hjælpe hinanden på tværs af stuer og huse. Medarbejderne har et differentieret erfaringsgrundlag, og den forskellighed ses som en styrke i det kollegiale samarbejde.
Du vil arbejde tæt sammen med lederen i Solstien, hvor der vægtes tid til fælles ledelsestid. Herudover indgår du i et ledernetværk bestående af ledere og souschefer fra 4 andre dagtilbud i Hvidovre. Her drøftes pædagogisk kvalitet og løsning af lederopgaven.
Du skal søge jobbet, hvis:
• Du har lyst til at arbejde i et dagtilbud, hvor læringsmiljøerne er afgørende for børnenes udvikling
• Du har lyst til at udvikle på en tydelig profil sammen med hele Solstien, og vil gå forrest med en smittende begejstring
• Du drives af at gøre en forskel for børnene og familierne I Solstien
• Du er faglig dygtig, og kan bruge den faglighed i samarbejde med leder og personalegruppen
I Hvidovre har vi et systematisk tværfagligt samarbejde med PPR, sundhedsplejen og familierådgivningen, og har fokus på at inddrage forældrene så tidligt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 18-04-2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 25.april 2024
Vi bruger cases i samtalerne og hvis du går videre til 2. samtale, skal du være indstillet på at afsætte tid til at besvare et spørgeskema til en personlighedsprofil.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
Stillingen er fra den 1. juni 2024
Hvis du har spørgsmål til jobbet, institutionen eller noget helt tredje er du meget velkommen til at kontakte leder Yurdagül Alptekin (Yildiz). Du er også meget velkommen til at ringe og aftale en rundvisning. Vi ser frem til at høre fra dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=330c26b4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Solstien, Bødkerporten, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018563