Ernæringsassistentelever til køkkenet - Plejehjemmet Strandmarkshave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Strandmarkshave er et kommunalt plejehjem med 73 beboere. Derudover kommer der på hverdage 30 – 40 spisende borgere i vores daghjem og værested for demente samt 10-15 spisende pensionister fra byen.

Strandmarkshave er kendt for at være et aktivt hus med en vision om at være et hus, hvor det er rart at bo, arbejde og gæste.

  • Vil du være med til at bevare vores gode ånd?
  • Vil du gerne arbejde i et rart miljø, hvor vi prioriterer samvær højt?

Vi søger 2 ernæringsassistentelever til Strandmarkshaves køkken med startdato henholdsvis den 1. juni og 1. juli 2024 eller snarest derefter.

Køkkenet leverer måltider af høj kulinarisk kvalitet med fokus på mad lavet fra bunden af gode årstidsbestemte råvarer, økologi og brugertilfredshed til vores beboere og husets gæster. Vi tilbereder blandt andet også vores eget brød og kager, marmelade, syltede grønt, fond, proteindrik og dysfagikost.

I 2024 prioriterer vi en mere bæredygtig og økologisk tankegang understøttet i et projekt med Meyers Madhus, hvor vi har en målsætning om 75 % økologi inden årets udgang. Køkkenet har p.t. nået en økologiprocent på 63 % og dermed klar til sølv spisemærket.

Vi er et team på 9 medarbejdere inklusiv 2 elever, som arbejder med fælles værdier og anerkendende gensidig dialog og vi har et godt tværfagligt samarbejde med vores kolleger i hele huset. Herudover har vi en meget tæt dialog med beboere, spisende pensionister og daghjemsgæster, som vi dagligt er i kontakt med.

Vi søger to gode kolleger med engagement - to kolleger med lyst til at lære, hvad det vil sige at arbejde med det gode måltid til ældre. Du skal have en positiv tilgang til opgaverne, være stabil og have gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder en god og dynamisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.

I vil begge blive tilknyttet en praktikvejleder under uddannelsen.

Køkkenet har en daglig åbningstid fra kl. 7.00 til kl. 17.00 alle ugens dage.

Stillingen er på 37 timer. Der må forventes sene vagter ved arrangementer.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Jane Bøge Hansen på telefon 4186 6804.

Du kan også besøge vores hjemmeside på www.strandmarkshave.hvidovre.dk og du kan se meget mere om os her: Job_hos_Strandmarkshave_Plejecenter__Hvidovre_Kommune (videotool.dk)

Ansøgningsfristen er den 17. maj 2024.

Samtaler vil finde sted i ugerne 20 og 21.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=da48f1f1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejehjemmet Strandmarkshave, Tavlekærsvej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032797

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet