BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Clever søger en Erhvervssupporter med mod på at forme fremtidens e-mobilitet
Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister. Vi tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. Og vi tror, at vi er mange derude. Lige nu søger vi en Erhvervssupporter til vores erhvervsteam bestående af en masse gode kollegaer fordelt på salg, leverance og support. Vil du med på rejsen mod at skabe en lysere fremtid og accelerere fremtidens bæredygtige mobilitet?
Rollen som erhvervssupporter
Din opgaver vil være at rådgive og servicere erhvervskunder over telefonen og via mail. Eksempler på kundehenvendelser kan være bestilling af ladebrikker, håndtere nedbrud af ladebokse og hjælpe med lettere tekniske spørgsmål hvad angår ladebokse og installationer. Derudover vil du også stå for administration og koordinering af diverse henvendelser. Du vil få en grundig oplæring og altid kunne spørge dine med-cleverianere til råds. Derudover vil der være diverse ad-hoc opgaver samt individuelle ansvarsområder. Telefontiden er mellem kl. 08.30 og 15.30. Stillingen er 37 timer.
Primære opgaver
• Telefoner fylder en del af tiden – og er det segment i vores erhvervsteam med flest kald
• Mail besvarelser
• Nedbrudssager
• Info og afsendelse af ladebrikker
• Modtagelse af leads / kundehenvendelser
• Spørgsmål til kundens selvbetjeningsplatformen
• Lettere backup for salg
Personlige kvalifikationer
• Du udviser empati og samarbejdsvilje over for dine kolleger og vores partnere
• Du er antibureaukratisk, selvmotiverende og giver dig 100% i forhold til det aftalte
• Du hjælper altid en kollega, når der er behov for det
• Du er altid villig til at sætte dine egne mål og opgaver i baggrunden for det, der er bedst for vores kunder og for Clever
• Du bliver motiveret af at skabe værdi for andre mennesker
• Du er troværdig og ansvarsfuld, så vores kunder føler sig trygge i dine hænder
• Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams, da begge arbejdsprocesser er en del af jobbet
• Du har en god energi og er selvmotiverende
• Du har en "just-do-it" attitude og er komfortabel ved at træffe beslutninger på egen hånd
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en god kundeforståelse og erfaring inden for service, meget gerne kundeservice via telefon. Du har også gerne erfaring med administration og koordinering og en af de opgaver du holder mest af er, at udvise service og have kundekontakt og få løst en masse udfordringer i løbet af din dag.
Ingen hierarkier eller solosejre i Clever
Hos Clever ser vi os selv mere som en organisme end som en organisation. Vi arbejder alle for at nå samme fælles mål – og så nytter det ikke, at vi arbejder hver for sig, i hver vores retning. Derfor finder du ingen solosejre eller hierarkier i Clever. Vi har heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, men derfra arbejder vi frit sammen på kryds og tværs for at nå vores mål. Det kalder vi medledelse.
I Clever bruger vi derfor vores energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker, der sammen kan finde den smarte vej og se verden fra nye vinkler. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke har de menneskelige kvaliteter, som vi synes, er vigtige. For der skal være ligevægt mellem hjerte og hjerne i alt vi gør.
Eventuelle henvendelser vil blive besvaret efter d. 2/8.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a3028933)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Clever A/S, Støberigade, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a3028933&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873280