BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod på at arbejde med programledelse af et stort og prioriteret forretningsområde i Københavns Kommune? Er du god til at skabe overblik, og går du struktureret til opgaverne? Trives du i et job med mange snitflader og samarbejde på tværs af fagområder? Og kan du omsætte udfordringer til løsninger igennem skarpe analyser? Så er du måske vores nye kollega i Projektstyring.
Om kontoret
Du bliver en del af kontoret Projektstyring i Københavns Ejendomme (KEJD). Vi har ansvaret for at gennemføre de strategiske udviklingsprojekter, som går på tværs af organisationen og resten af Københavns Kommune. Det er udviklingsprojekter, hvor det nogle gange kan gå stærkt, og hvor der kan være stor opmærksomhed fra topledelsen og det politiske niveau.
Vi arbejder tæt sammen med forretningen om at finde de gode løsninger, og vi er optaget af at drive projekter, som skaber reel værdi. Vi bruger tid på at evaluere vores projekter, når de afsluttes og prioriterer at fejre succeserne undervejs.
Udover ansvaret for de enkelte projekter, har vi også ansvaret for at udstikke rammerne for projektstyringen på tværs af Københavns Ejendomme. Vi har netop lanceret en ny projekt- og porteføljestyringsmodel, som skal styrke den måde, projekter drives i organisationen. Vi udvikler desuden jævnligt nye metoder, så vi gør brug af de nyeste tilgange indenfor projektledelse. Lige nu er vi fx meget optaget af principperne indenfor Half Double.
Om stillingen
Som projektleder får du ansvaret for ét strategisk projekt ad gangen. I første omgang skal du indtræde som programleder for den strategiske udvikling af vores rengøringsorganisation med ca. 1.300 medarbejdere. Rengøringsorganisationen blev etableret i 2020. Siden da har KEJD arbejdet på at udvikle organisationen, så der kan leveres professionel og kundevenlig rengøring på over 900 adresser dagligt.
Indsatsen er organiseret som et program med seks prioriterede projekter med det formål at udvikle og konsolidere de administrative rammer for Danmarks største offentlige rengøringsorganisation, det spænder fra implementering af et IT-system, udarbejdelse og implementering af en økonomimodel, etablering af en rengøringsmodel, oprydning og dokumentation af data, dokumentation og justering af processer samt udarbejdelse af et effektiviseringskatalog. Det er denne indsats, du skal stå i spidsen for.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med den lokale ledelse i Center for Rengøring omkring eksekveringen af programmet og den generelle udvikling af en stor driftsorganisation. Du vil varetage en alsidig opgaveportefølje, hvor det overordnede mål er at sikre overblik og fremdrift på tværs af projekterne i programmet. Det kræver en stærk faglig ledelse og koordinering med de enkelte projektledere og -medarbejdere i programmets projekter.
Dine opgaver vil primært være følgende
- Programledelse af programmet med seks projekter og 15 projektledere og -deltagere
- Sikre overordnet fremdrift og succes i programmet
- Ledelse af programmets medarbejdere ift. fremdrift og faglig kvalitet
- Sparre med projektlederne særligt omkring projektledelsesværktøjer, interessenthåndtering og udarbejdelse af beslutningsoplæg
- Forberede og facilitere styregruppemøder
- Udarbejde notater og beslutningsoplæg til direktioner, politisk udvalg mm.
Du vil blive en del af et stærkt projektfagligt miljø, hvor kerneopgaven er at drive professionel projektledelse. Vi har stort fokus på faglig udvikling og sparring bl.a. via sparringsgrupper og netværk. Vi prioriterer kompetenceudvikling både for den enkelte medarbejder, men også for kontoret samlet. Vi bruger enhedsmøderne til at inspirere hinanden med faglige oplæg og drøfter løbende udfordringer og dilemmaer i projektarbejdet. Vi tilbyder fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden med mulighed for en god balance mellem arbejdsliv og privatliv – herunder også mulighed for hjemmearbejdsdage. Derudover har vi frugtordning, massageordning og adgang til træningsrum.
Om dig
Vi søger en erfaren projektleder, som i rollen som programleder både har et solidt overblik over fremdrift i programmet, kan kvalificere projektledernes leverancer samt håndtere relevante fora tilknyttet til implementeringen af programmet. Du får en central koordinerende funktion i centret. Det kræver et skarpt øje for optimeringspotentialer og mod på at aktivt opsøge, identificere og løse udfordringer i driften.
Vi forestiller os, at du har stor erfaring med projektledelse. Derudover lægger vi vægt på, at du
- er god til at skabe overblik og er struktureret i din arbejdstilgang
- har interesse i at sætte dig ind i vores forretningsområder
- er god til at skabe relationer og er løsningsorienteret i din tilgang til samarbejde
- kan aktivere relevante projektledelsesværktøjer
- formår at omsætte viden om processer, samarbejdsmønstre og it-systemer til konkrete løsninger
- kan formidle udfordringer og løsninger på skrift og i oplæg
- har en god dataforståelse og kan analysere data samt omsætte dem til løsningsforslag
- kan arbejde selvstændigt og tage initiativ
- har øje på bolden og kan skabe resultater
Løn fastsættes efter kvalifikationer og i overensstemmelse med principperne i Ny Løn og gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokost med flekstidsordning. Det er muligt at forhandle sig til ansættelse som special- eller chefkonsulent alt efter kvalifikationer.
Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2023.
Arbejdspladsen er på Borups Alle, 2400 København NV lige ved Fuglebakken Station.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Projektstyring Lone Buch på 2497 5445.
Søg via linket senest tirsdag den 8 august 2023
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 33 og 34. Ansættelsesprocessen vil indeholde test.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193140&DepartmentId=23078&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865276