Er du Vedbyholms næste super-pædagog? Og motiveres du af glade børn og kollegaer? Så læs med her!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger lige nu en pædagog til vores vuggestueafdeling på 32-37 timer med opstart 1. februar 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Vi er en unik lille integreret institution beliggende i et roligt villakvarter tæt på skov og natur, hvilket vi udnytter til fulde - blandt andet på vores ladcykler.
Vi har ca.70 indskrevne børn fordelt på 3 grupper i børnehaven samt 3 grupper i vuggestuen, hvoraf den ene gruppe i både børnehave og vuggestue fungerer som storegruppe. 
Vi arbejder tæt sammen på tværs af vores to afdelinger, hvilket gør, at både vi og børnene har et rigtig godt kendskab til hinanden. Vi åbner og lukker sammen i børnehavens afdeling og har en stor fælles legeplads med høns, kaniner, bålhytte, boldbane, sansebane, mm. og med masser plads til kropslig udfoldelse.

Udover en høj procentdel uddannet personale, bryster vi os i Vedbyholm også af at have et kollegialt sammenhold udover det sædvanlige og vi synes selv, at vi har Hvidovres sjoveste personalegruppe. Vi står sammen om at skabe en uformel, hyggelig og god stemning med let til latter - både blandt børn og kollegaer - hvilket smitter af på lysten til at arbejde sammen om den høje faglighed, vi besidder. Hos os har vi stor fokus på det gode arbejdsmiljø og derfor prioriterer vi blandt andet også 1 times forberedelsestid om ugen indlagt i dit skema, sociale arrangementer, gavekasse, fri med løn på runde fødselsdage, 1.maj, grundlovsdag, 24/12 og 31/12 samt gode muligheder for efteruddannelse.

Derudover har vi en synlig, tillidsbaseret samt anerkendende ledelse, der arbejder tæt på den pædagogiske praksis i hverdagen. De er altid åbne for dialog og arbejder altid meget ligeværdigt og med tanken om frihed under ansvar.

Som pædagog i Vedbyholm sætter vi pris på:

  • At du er nysgerrig og tager initiativ
  • At du er med til at skabe struktur og forudsigelighed
  • At du er tryg ved forældresamarbejde
  • At du tager et medansvar og er bevidst om dette
  • At du ser muligheder fremfor begrænsninger
  • At du bare er mega nice og hviler i dig selv

Alt dette selvfølgelig med forståelse for, at du er ny og skal lære os, børn, forældre og huset at kende.

Løn og ansættesforhold

Vi kan godt forstå, hvis det kribler i fingrene for at lære os at kende, så ring endelig for et besøg og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til daginstitutionsleder Annette Madsen på tlf. 61976550.    

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst i Hvidovre kommune.

Stillingen er på mellem 32-37 timer og ønskes besat 1. februar2024.

Der indhentes børne-og straffeattest ved ansættelse på Børne- og Ungeområdet.

Send os endelig en ansøgning - senest d. 11/12 2023.

Vi afholder ansættelsessamtaler d.13/12 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8a8c77b5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børneinstitutionen Vedbyholm, Vedbyholm, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948337

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet