På Krogstenshave Plejehjem søger vi en engageret og fagligt dygtig social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske til en fast stilling på 32 – 37 timer om ugen fra 1. december eller efter aftale.
Stillingen er ledig, da vores nuværende social- og sundhedsassistent skifter fra dagvagt til aftenvagt i vores afdeling, og vi derfor søger en ny kollega til dagvagten.
Vil du arbejde et sted, hvor beboerne er i centrum – og hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger!
På Krogstenshave Plejehjem, afdeling 51, søger 1 engageret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til dagvagt. Vi arbejder ud fra vores vigtigste kerneværdi: beboerne i centrum – og vi leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel.
Et plejehjem med faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en engageret og motiveret personalegruppe.
Vi har en kultur præget af åben dialog, videndeling og kompetenceudvikling, og vi arbejder målrettet på at være en lærende organisation med høj faglig kvalitet – tæt på beboerne.
Vi har aktuelt særligt fokus på at styrke arbejdsmiljø og trivsel – noget vi gør i fællesskab, og som vi håber, du vil være med til at løfte.
Om jobbet
Som sygeplejerske eller SOSU-assistent i dagvagt vil dine opgaver blandt andet være:
- At varetage den daglige, grundlæggende pleje og omsorg
- At planlægge og koordinere pleje ud fra beboernes individuelle behov
- At være kontaktperson for ca. 3–4 beboere
- At være forløbsansvarlig for ca. 8–12 beboere
- At sikre god dokumentation og deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde
Om afdeling 51
Afdeling 51 rummer 48 beboere, hver med deres unikke personlighed.
Afdelingen er centreret omkring en lys og hyggelig atriumgård, der skaber rammen for socialt samvær, fællesskab og nærvær i hverdagen.
Vi tror på dig
Vi tror på potentialet i den enkelte medarbejder og ønsker at være en arbejdsplads, hvor man bliver set, hørt og udviklet.
Vi vægter et inkluderende fællesskab, hvor alles bidrag har værdi – både fagligt og menneskeligt.
Om dig
Du er enten uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og:
- Arbejder helhedsorienteret og beboercentreret
- Observerer, dokumenterer og følger op på sundhedsfaglige forhold
- Har erfaring med – eller lyst til at lære – dokumentation i Cura
- Ved, hvornår der skal inddrages fx læge, diætist eller demenskoordinator
- Skaber sammenhæng og understøtter dine kolleger i teamet
- Er en rollemodel og går gerne forrest – både fagligt og relationelt
- Er nærværende og synlig i kontakten med beboere, pårørende og kolleger
- Er det dig, vi leder efter?
- Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
- Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Camilla Egebjerg Rasmussen
Telefon: 25 74 09 82
Mail: cer@hvidovre.dk
- Ansøgningsfrist:
- Fredag den 24 oktober 2025
Samtaler afholdes mandag d. 27 oktober
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a8c081b6-af44-407c-905e-de43b88e2904