Engageret jordemoder søges til kombineret stilling på Hvidovre Hospital

dato

Vi er ca. 160 jordemødre og 16 social-og sundhedsassistenter, som søger en engageret og struktureret jordemoder til en delestilling mellem vagtcentral og fødegang pr. 1. maj 2025.

Vores vagtcentral har allerede 4 vagtplanlæggere, hvoraf 2 andre jordemødre også er ansat i en delestilling mellem vagtcentral og fødegang.

Stillingen er med en fordeling på ca. 25% i vagtcentralen i dagstid og ca. 75% som vagtbærende jordemoder på fødegangen i skiftende vagter.

Vi har fokus på et bæredygtigt arbejdsliv og prioriterer individuel trivsel. Det er derfor vigtigt, at vores kommende vagtplanlægger har forståelse for vigtigheden af et tæt og respektfuldt samarbejde både med ledelse og medarbejdere, samt forståelse for den enkeltes behov og ressourcer.

Vi søger en jordemoder, som har lyst og mod til at bidrage i udviklingen af vores vagtplanlægning og som kan indgå i et mindre team, hvor det gode samarbejde står højt på dagsordenen.

Fysisk ligger vagtcentralen lige ved fødegangen, så du vil altid være i tæt kontakt med kollegaer ”på gangen”. Ligeledes vil du have et tæt samarbejde med afdelingens vicechefjordemødre.

Dine primære arbejdsopgaver i vagtcentralen:

  • Dækning af vagter ved sygdom
  • Sikring af fremmøde og kompetencer
  • Lønregistrering for ansatte og timelønnede
  • Håndtering af byt eller andre ændringer i vagtplanlægningen
  • Registrering og monitorering af sygefravær
  • Udarbejde ugeplaner/dagssedler
  • Vagtplanlægning og vagtdækning med ansvar for afdelingens økonomi og efter gældende regler
Derudover løses der arbejdsopgaver i vagtcentralen, så som:

  • Planlægning af vagtskema for jordemødre og sosu assistenter
  • Planlægning af ferie/omsorgsdage/seniortimer/helligdage ud fra afdelingens behov og ressourcer
  • I samarbejde med afsnitsledelsen ansvarlig for introduktionsprogram ift. vagtplanlægning
  • I samarbejde med afsnitsledelsen/HR ansvarlig for at registrere barselspapirer/-orlov
  • Introduktion til ”Vagtplanlægning og spilleregler” til personale og nye ansatte
Det vil med tiden være muligt at få kompetencer inden for flere arbejdsopgaver, alt efter interesse.

Dine faglige og personlige kompetencer:

  • Uddannet jordemoder
  • Struktureret og kan holde overblikket i en uforudsigelig hverdag
  • Flair for IT, Tjenestetid (Optima), Personaleweb. mm.
  • Pædagogisk tilgang til dit arbejde
  • Stærke samarbejdsevner, godt humør og imødekommende
  • Tydelig i kommunikationen – både skrift og tale
  • Servicemindet og imødekommende
  • Ansvarlig og kan selvstændigt løse opgaven
Hvem er vi?

Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med ca 6.600 fødsler om året. Du kan lynhurtigt få oparbejdet en stor og bred erfaring, og som erfaren jordemoder får du stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, SOSU-assistenter, sekretærer og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.

Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.

Kom til os, hvis du:

  • brænder for god vagtplanlægning, elsker at have mange bolde i luften, kan tackle udfordringer og nyde fejringen af en veludført opgave.
  • brænder for jordemoderfaget og for gode sammenhængende forløb for familierne.
  • vil dygtiggøre dig – og bidrage til den faglige udvikling af jordemoderfaget og vores afdeling.
  • har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor vi passer godt på hinanden
Vi tilbyder til gengæld:

  • relevant og fyldestgørende introduktion til både vagtplanlægning og klinisk arbejde som jordemoder.
  • dygtige og engagerede kolleger indenfor alle faggrupper
  • mulighed for faglig sparring hele døgnet
  • et alsidigt arbejdsliv med mulighed for at få indblik i afdelingens organisering
  • et sjovt, inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø
  • faglig udvikling – varieret kursuskatalog med kursusdage samt tværfaglig simulationstræning
  • supervision i faste grupper
  • vagtplanlægning med respekt for dine ønsker.
  • fokus på udvikling, jordemoderforskning og løbende forbedring af patientforløbene
Kig evt. forbi inden du søger

Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.

Se mere om afdelingen på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller på afdelingens hjemmeside www.hvidovrehospital.dk/baby og læs mere om Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk

Kendskab til overenskomster og erfaring fra lignende stilling er en fordel.

Ring eller skriv til en af vores Vicechefjordemødre: Louise Munk på tlf. 3862 2547, Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521 eller Malene Bergmann 3862 2446 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 19. marts 2025
Ansættelsessamtaler: Fredag den 21. marts 2025

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/46c6810e-4350-41db-a2e7-91a3a752e477

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet