Du behøver ikke at se godt ud i Hazmatsuit – for vi kan så meget mere!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du behøver ikke at se godt ud i Hazmatsuit – for vi kan så meget mere!

Blandt andet har vi scoret tårnhøjt på seneste undersøgelse om medarbejdertrivsel



Vi er landets største infektionsmedicinske afdeling, med en meget erfaren personalegruppe.

Vores specialediagnoser er bl.a. tropemedicinske sygdomme, HIV/AIDS, Hepatitis, Spondylodiscitis, cerebrale infektioner, Tuberkulose, parasit infektioner, samt Influenza/COVID med komplikationer. Vi har medicinsk semi-intensiv funktion hvor vi primært behandler dårlige meningitis- og sepsispatienter og vi modtager akutte specialepatienter direkte i afdelingen.

Fra vores akutmodtagelse modtager vi medicinske patienter med urinvejsinfektion, pneumoni, abstinenser etc. Derfor er vi både dygtige til komplicerede, akutte forløb, men har også stor interesse i grundlæggende sygepleje, patient- og pårørende inddragelse og på det gode udskrivningsforløb.

Vi tilbyder dig mentorordning, hvor vi tilrettelægger din introduktion individuelt i samarbejde med dig og vores introduktionssygeplejerske. Du er udenfor normering de første to måneder af din ansættelse og den tredje måned følges du fortrinsvis med din mentor, men indgår nu i normeringen. Vores introduktionssygeplejerske har fokus på din udvikling dit første år i afdelingen og tilbyder dig individuelt tilpasset udviklingsforløb og løbende supervision. I samarbejde med dig giver vi dig derfor de bedste forudsætninger for at blive dygtig til vores spændende speciale.

Vi har fokus på at yde sygepleje af høj faglig standard i et arbejdsfællesskab hvor vi hjælper hinanden:

  • Vi arbejder i makkerskab i dagvagter, så du altid har sparring og praktisk hjælp tæt på
  • Vi holder time-out hver dag, hvor vi gennemgår arbejdsopgaver, patientforløb og hjælper hinanden i mål
  • Vi prioriterer altid at mødes og spise sammen
  • Vi har dygtige farmakonomer som doserer medicin til patienterne
  • Vi har et godt og tæt samarbejde med vores læger
Vi varetager Det Østdanske Beredskab og har derfor altid et beredskab klar til at modtage patienter som har – eller mistænkes for at have – f.eks. ebola, pest, MERS. Efter cirka 1 års ansættelse, vil du uddannes til at indgå i denne funktion og honoreres herefter med 18.000, - kr årligt.

Vi prioriterer undervisning, som vores dygtige læger og andre faggrupper står for. Vi laver tværfaglig teamtræning hver måned og beredskabsøvelser halvårligt, for at styrke vores handlekompetencer til vores komplicerede patientforløb. Vi tilbyder løbende den infektionsmedicinske efteruddannelse og specialerelaterede kurser.

Sidst, men måske vigtigst, vil du blive en del af en personalegruppe som vil hinanden fagligt og socialt. Vi rejser, træner og fester sammen på kryds og tværs. Vi har fællesarrangementer som bowling, strik-og-drik, restaurantbesøg og vi holder vi sommerfest, julefrokost og internat med de øvrige afdelinger i det infektionsmedicinske speciale.

Vi lægger stor vægt på at alle vores sygeplejersker oplever harmoni imellem arbejdsliv og privatliv. Derfor har du indflydelse på egen vagtplan og vi er åbne for individuelle hensyn. Vi arbejder hver 2. eller hver 3. weekend og vælger selv om det skal være 8-timers vagter eller 12-timers vagter.



Kig forbi før du søger:

Vi er stolte af vores afdeling og viser den gerne frem inden du sender os en ansøgning.

Hvis du er tæt på at blive sygeplejerske hører vi også gerne fra dig

Ring til oversygeplejerske Malene Tangager på tlf. 3862 2109 hvis du vil lave en aftale, eller hvis du har spørgsmål til stillingen



Tjek os ud på Instagram:

infektionsmedicinsk_hvidovre



Ansøgningsfrist: 31. januar 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, 30 kettegård alle 30, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971293

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet