BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have ansvar for kompleks og kritisk ejendomsdrift, der skal fungere 24/7/365?
Ønsker du at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af driften på fremtidens hospitaler?
Så kan stillingen som driftschef med byggeteknisk driftsansvar for Amager og Hvidovre Hospital samt Region Hovedstadens Akutberedskab, som til sammen udgør ca. 400 t/m2, være den rette udfordring for dig.
Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.
I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.
Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Om stillingen
Du vil få det overordnede ansvar for Facility Management på tre af Region Hovedstadens matrikler – med reference til enhedschefen for Drift og Teknik.
Du får direkte personaleansvar for fire fagledere samt indirekte ansvar for i alt 60 ansatte.
Stillingen er placeret i enheden Drift og Teknik, der har til opgave at sikre en økonomisk ansvarlig, stabil og sikker teknisk drift af hospitalerne 24 timer i døgnet 365 dage om året – med fokus på de fysiske rammer for regionens patienter, pårørende og medarbejdere.
Som driftschef får du ansvar for den overordnede driftsledelse af flere hospitaler, hvilket inkluderer drift og vedligehold af bygninger og tekniske anlæg og installationer, såvel indvendigt som udvendigt, vedligehold af terræn samt andre udendørsområder herunder parkering og haveanlæg.
De væsentligste interessenter for dig som driftschef vil være vores kunde som er hospitalet og deres ansatte samt den lokale direktion som du løbende vil skulle afrapportere til. Dette sker i et tæt samarbejde med CEJ´s Byg og Renoveringsafdeling som varetager de løbende byggeprojekter hvor byggechefen, som dækker samme matrikler, vil blive en tæt kollega i dagligdagen med henblik på at sikre en høj kundetilfredshed
De primære opgaver vil være at:
- understøtte udviklingen imod flere tværgående (fag)områder, hvor løsningsmodeller og kompetencer på tværs vil give et kvalitetsmæssigt og fagligt løft - erfaring med decentral ledelse er derfor en fordel
- være ansvarlig for økonomistyring inden for eget område samt igangsætte initiativer imod ’mere vedligehold for de samme penge’ samt sikre budgetoverholdelse
- være med til at sikre, at CEJ opfattes som en stærk og værdsat samarbejdspartner
- sikre modtagelse og idriftsættelse af nye bygninger over de næste år
- være en aktiv bidragyder i blandt andet driftschefgruppen
- indgå i hospitalernes kriseledelse
Du skal desuden opsætte og drive samarbejdsfora med hospitalernes direktioner, CEJs øvrige enheder og afdelingsledelser samt udarbejde forslag og kvalificere prioriteringsoplæg for tekniske og bygningsmæssige projekter i samarbejde med CEJs interne bygherreorganisation (Byg og Renovering).
Høje ambitioner sammen med andre dygtige ildsjæle
Som driftschef i CEJ bliver du del af en chefgruppe der sammen, i en ambitiøse enhed, sikrer driften af regionens hospitaler og virksomheder. CEJ er et relativt nyt center, hvilket giver gode muligheder for at påvirke beslutninger og præge udviklingen inkl. etablering af vedligeholdelsesstrategi og implementering af denne på tværs af hele Region Hovedstaden.
Hver dag bliver du mødt af spændende udfordringer, og du vil få dygtige, ambitiøse kollegaer, ligesom du får personaleansvar for mange ildsjæle med tekniske specialistkompetencer. Mulighederne for personlig og faglig udvikling er store, i et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed, helhedssyn og fokus på arbejdsglæde er bærende dele af værdisættet – og altid med fokus på patientsikkerhed.
Der vil være højt tempo i dagligdagen, og dagene kommer ikke til at ligne hinanden. Det er derfor vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag hvor der skal træffes mange beslutninger undervejs.
I samarbejde med professionelle og engagerede kollegaer bliver du en vigtig brik i et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi prioriterer at have det sjovt, mens vi når vores ambitiøse mål.
Om dig
Du er en beslutningsdygtig og handlekraftig Facility Management leder.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være maskinmester, ingeniør eller lign. Det er vigtigt at du har solid erfaring med ledelse af ledere, drift og vedligehold af bygninger (Facility Management) inkl. overordnet ansvar for store og komplekse tekniske anlæg.
Du har lyst til og erfaring med, at arbejde på tværs i store komplekse organisationer, hvor skabelsen af gode samarbejdsrelationer er en afgørende forudsætning for resultater. Dine prioriteringsevner er i top og du tør udfordre eksisterende metodikker.
Som leder er du en beslutningsdygtig og synlig formidler, som er god til at sætte forståelige mål og er optaget af at vi sammen skal skabe resultater. Du er en stærk forandringsagent, som er nytænkende i din tilgang til opgaveløsninger – men samtidig realistisk. Desuden er du vedholdende og besidder et stort drive.
Du er selvkørende, men prioriterer samtidig at være en aktiv del af et stærkt team.
Du mister aldrig fokus på den strategiske kurs og retning, men har samtidig forståelse for den operationelle hverdag.
Desuden har du:
- relevant erfaring med ledelse og videreudvikling af fagledere – gerne fra større organisation med fokus på medarbejder- og kundetilfredshed og facilitering af tværorganisatoriske samarbejder
- flair for økonomi og systemanvendelse
- en god vurderingsevne og formår at omsætte ideer til handling
Løn og ansættelsesforhold fastlægges i henhold til Danske Regioners ’Aftale for Chefer’.
Du vil få reference til enhedschefen i Drift og Teknik.
Arbejdsstedet vil være på matriklerne i regionen, men primært på Hvidovre Hospital samt CEJ-Huset i Herlev på Stationsallén.
Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef, Torben Jarlholm-Jensen på mail: torben.jarlholm-jensen@regionh.dk eller mobil: 29 77 89 19
Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at uploade CV, uddannelsesbevis samt kort motiveret ansøgning.
Ansøgningsfristen den 31. marts 2024.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så vent ikke med at søge stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Stationsalleen, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998949