BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er alle startet et sted og med den indstilling til tingene, søger vi vores nye medarbejder - Vi er et ungt hold af medarbejdere som dagligt styrer og dirrigerer dagligdagen på vores restauranter, hoteller og i vores cateringvirksomhed - ens for alle er at vi ikke uddannet i denne branche, dog har vi interesse I at give folk en god oplevelse, vi har alle serveret før og vi elsker alle en hverdag i "vores" lille virksomhed.
Vi søger nødvendigvis ik den erfarne fra branchen, men måske I endnu højere grad det unge stjerneskud som har 1-2-3 sabbatår, eller en som måske er uddannelsestræt og ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet.
Så længe du synes det er ligeså sjovt som os at lave dette, har lyst til at være en del af en virksomhed med fart på og elsker at give vores gæster en god oplevelse så er det dig vi søger!
Vi har travlt og søger derfor en ekstra person til vores kontor.
Vi er en lille kæde bestående af 2 hoteller/kro'er, 6 restauranter samt en cateringvirksomhed - vi har base på Amager hvor vi har vores kontor.
Vi er i løbende vækst og mangler derfor DIG på kontoret - du er fuld af energi, kan lide at have mange bolde i luften, samt være med til at udvikle og drifte en virksomhed med mange grene.
Udover virksomhed I DK, driver indehaverne rejsebureau og hotelkæde i Østrig, hvorfor ture til østrig også vil forekomme hvis dette ønskes.
Du vil have base på vores kontor på Amager, men vil flere gange ugentligt være på farten og besøge vores steder samt holde kundemøder.
Du kommer til at være et af ansigterne udaftil og vil være det gode forbillede for vores 125 medarbejdere. Det er et krav du har kørekort.
Blandt mange ting vil dine arbejdsopgaver kunne være følgende;
- Kundemøder mht. selskaber ( bryllup, konfirmationer, bisættelser mm. ) planlægning samt afvikling af disse
- Vagtplan for udvalgte steder
- Struktuering og udvikling af vores steder
- Godkendelse af timeplaner
- Holde vores profiler udaftil ajour ( just-eat, wolt mm. )
- Arrangere og planlægge events (skaldyrsaftener mm. ) dette I samarbejde med vores SOME- ansvarlige.
- Være medansvarlig for salg af hotelværelser i DK.
- Planlægge og strukturere hverdagen for vores medarbejdere
- Optimere gæsteoplevelsen, målt på eks. NPS
Samt mange flere og spændende ting - Du er selv med til at skabe din hverdag.
Vi er en relativ ung virksomhed med højt til loftet, hvor vi altid forsøger at have det sjovt og give hinanden gode oplevelser - jo bedre vi har det, jo bedre oplevelse får vores gæster.
Du er god til at tage vare på dine egne opgaver, du behøver ikke en chef der kigger dig over skulderen og du kan lide at have det sjovt.
Vi forventer du har snuset til branchen før, da dette vil lette din hverdag samt give dig en bedre forudsætning for at vejlede og guide vores personale.
Du søger et arbejde hvor du kan se dig selv være i flere år, samt hvor du får lov til at udvikle dig personligt og sætte dit personlige præg på hverdagen.
Du har forståelse for at vi også kan arbejde når andre har det sjovt, dette kan både være aftenener, weekender samt højtider, vi fordeler dog dette ligeligt mellem os.
Du ser ikke problemer, men derimod løsninger, du er positiv af sind og får det bedste ud af alle situationer.
Og ikke mindst er du en holdspiller, med stort H! Sammen skaber vi det bedste resultat for vores kunder.
For mere info, tøv ikke med at sende os en mail!
Vi kan tilbyde;
- En stabil hverdag
- Ordnede forhold
- Et job med mulighed for at udvikle sig
- Et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor alle bliver set og hørt og hvor vi har gensidig respekt for hinanden
- Løn efter kvalifikationer
- En arbejdsplads hvor vi har tillid til hinanden
Lidt om vores rejse hertil;
Couloir-eventyret startede i de franske alper i 2006, hvor baren Couloir åbnede. Et par år senere forsatte eventyret ved Amager Strand, hvor man forsøgte at skabe den samme stemning som i alperne. Dette var et større projekt end som så, og I 2011 ændrede man ejerkreds – således at Kasper og Anders overtog tøjlerne og den dag i dag stadig er drivkraften bag Couloir.
Efter et par succesfulde år ved vandet, flyttede man i 2014/2015 til nye lokaler – og her ligger man stadig. De nye lokaler er beliggende i bunden af strandens flotteste bygning, Øresund Tower, og Couloir er gået fra at være en mindre café til at være et spisested med ambitioner. I efteråret 2014 overtog Couloir driften af Restaurant Lynetten og den dag i dag driver Anders og Kasper både Couloir og Lynetten – to restauranter med tætte relationer.
I sommeren 2017 fik vi vokseværk, vi satsede alt og åbnede to steder mere – vi blev tilbudt to perler vi ikke kunne sige nej til:
Restaurant Hellerup Sejlklub – et stenkast fra Øresund og med en helt fantastisk terrasse. Vi har fundet et fantastisk team af kokke, som her laver dansk mad med et twist.
Bistro Couloir – en lillesøster til Couloir. På CPH Studio Hotel laver vi bistro-mad når det er bedst, enkle retter lavet af gode råvarer. Vi er selv pjattede med indretningen, New Yorker når det er bedst!
Siden da har vi udvidet til også at drive hotel – og nu også kro! Vi har siden 2021 bestyret det nyrenoverede Hotel Nørrevang på smukke Falster – som ligger blot 500 meter fra hvide sandstrande. Derudover har vi netop overtaget charmerende Øro Kro og Hotel. Vi er enormt glade for ar kunne slå dørene op for endnu en idyllisk dansk perle.
Vores passion for mad og drikke er vokset i takt med efterspørgslen, hvilket har medvirket til at vi i 2023 har kastet os over et nyt takeaway-projekt! Couloir To-Go ligger mindre end et stenkast fra Øresund Metro og lige ned til Amager strand. Her oser af liv og glade sommerdage! Vi kan byde på alt fra lækker kaffe og hjemmelavede limonader til lune retter, snacks. Kom ind og besøg os, og få lidt lækkert til strandturen!
Samtidig med dette har vi bygget en cateringvirksomhed med speciale i mad til borgere i kommunen, vi leverer kun mad til borgere som behøver hjælp, dette kan både være borgere med et varigt handicap men også borgere som blot har brug for kortvarig hjælp på et bosted, et projekt der startede i 2018, og som i dag er vokset til at være en cateringvirksomhed der årligt leverer mere end 180.000 kuverter mad, noget vi er utroligt stolte af, og som er med til at give smil på læben, hvad er bedre end at kunne hjælpe andre!
At drive et spisested er ikke bare et arbejde, men derimod en passion og en drøm, og det er denne drøm vi hver dag forfølger. Vores mål for Couloir er at være det fortrukne spisested på Amager for rigtig mange mennesker, dette skal ske gennem god mad til fornuftige priser. At udleve en drøm som denne er ikke muligt uden at have gode medarbejdere, og vi mener selv vi er så heldige at have de bedste. Alle vores medarbejdere er valgt ud fra deres person og deres lyst til at forfølge vores drøm – sammen med os!
Vi håber vi lever op til jeres forventninger – en ting er sikkert, vi gør altid vores bedste!
– Anders Vang & Kasper Nielsen
Kørekort:
B(Almindelig bil),
Der er 1 ledig stilling
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
COULOIR ApS, Amager Strandvej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: kasper@couloir.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887552