Distriktsleder til Hjemmeplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er dit næste naturlige skridt at blive leder i et solidt ledelsesteam i Hjemmeplejen?

Har du i en lang periode tænkt, at ledelse er noget, du virkelig gerne vil gøre mere af. Du sidder måske i dag, i en stilling som social – og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Du ser dig selv som den kollega, der altid er god til at få de andre kollegaer med på ideer og som anerkender dine kollegaer i dagligdagen. Du har sikkert fået at vide, at du en dag vil blive en god leder. Stillingen vi har til dig, matcher måske den arbejdsplads, der kan give dig et stærkt fundament at stå på og den udvikling du har brug for. 

Vi, i ledelsesteamet, er meget glade for, at vi har en ledergruppe med erfarne og nye ledere. Vi mangler derfor dig, som kan lede Hjemmeplejen Syd, for både dag- og aftenvagter i tæt makkerskab med en lederkollega.

I Hvidovre Kommune oplever vi fortsat en stigning i borgertilgang med flere komplekse forløb. Dette medfører behov for styrkede kompetencer og faglighed for vores ansatte. Vi søger derfor en leder, som har lyst til og driver synlig og faglig ledelse og som går forrest ved tidlig opsporing, refleksion, mv. samt være en drivkraft til altid at arbejde med det gode arbejdsmiljø.

Du har et naturligt instinkt, der fortæller dig, at du er god til at se andres potentialer og udviklingspunkter. Du får energi af at gøre andre bedre, så opgaven, der skal løses, bliver løst på den bedst mulige måde. Du kan, i kraft af din integritet, dit gode humør og din evne til at skabe struktur i en travl hverdag, skabe et miljø, hvor både den faglige udvikling og det kollegiale prioriteres som en vigtig forudsætning for trivslen og udviklingen i fællesskabet.

Du får stor indflydelse på, hvordan ledelsesansvaret, opgaverne og funktionsområderne skal fordeles og administreres i det daglige, således at du og din distriktslederkollega sammen udgør et stærkt makkerpar om ledelsen af ca. 90 medarbejdere. Hele Hjemmeplejen og Sygeplejen skal i foråret samles på én matrikel. Du skal være med til at præge den nye måde at bedrive ledelse på, som bliver mulig, når organisationen samles.

Du har:

  • En sundhedsfaglig baggrund som enten sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med dansk autorisation
  • Lysten til at arbejde med ledelse uden ledererfaring  
  • Muligvis ledelseserfaring gerne suppleret med relevant lederuddannelse

Du tilbydes:

  • Et åbent, uhøjtideligt og kreativt ledelsesmiljø med forpligtende samarbejde på tværs 
  • Mulighed for at præge udviklingen i kommunens ældrepleje i et fagligt ambitiøst center  
  • På forhånd planlagt onboardingforløb og mentorordning
  • En plads i en skøn ledergruppe, som består af både nye og erfarende ledere. Her er der trang til grin og fællesskab
Hvem er vi?

Vi består af Hjemmeplejen, Sygeplejen, Uddannelsesgruppen samt Udrednings- og Rehabiliteringsenheden. Vi er i alt omkring 300 medarbejdere. 

Om Center for Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har omkring 1.200 medarbejdere, og har ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes tre plejehjem, Hjemme- og Sygeplejen, Midlertidig Døgnrehabilitering, Genoptræningen, Visitationen, Udvikling og Administration samt Sundhed og Forebyggelse.

Du bliver en del af et aktivt ledelsesfælleskab på tværs af centeret, som har en stærk ambition om samarbejde, fælles læring og udvikling. I løbet af året vil du blive inviteret til ledertemadage og et lederseminar sammen med alle 50 ledere, og du kommer til at indgå i et tværgående ledernetværk, som mødes fire gange om året. 

Du kan læse mere om Center for Sundhed og Ældre og se centerets organisationsdiagram på kommunens hjemmeside Kommunens organisering (hvidovre.dk)

Ansøgning

Løn sammensættes efter overenskomst med relevant faglig organisation.

Ansøgningsfrist d. 18.02.2024. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 21.02.2024 og 22.02.2024. 
Der vil være 2. samtale d. 01.03.2024. Går du videre til 2. samtale vil du modtage en test, som du vil få tilbagemelding på af vores HR-afdeling forud for 2. samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen hos os. 

Vil du vide mere kan du kontakte leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen, Pernille Haaning på tlf.: 41850264, eller distriktsleder i Syd, Lise Granild på tlf.: 41850257.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=49e70a49)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen og Sygeplejen, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979070

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet