BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ledelseserfaring og ønsker du at lede og udvikle medarbejdere i hjemmeplejen, så er det dig, vi søger som distriktsleder i Hjemmeplejen Syd.
Vi er et stabilt ledelsesteam, fordelt over 3 distrikter. Vi mangler en leder, som kan lede Hjemmeplejen Syd for både dag- og aftenvagter i tæt makkerskab med den anden lederkollega
I Hvidovre kommune oplever vi fortsat en stigning i borgertilgang med flere komplekse forløb. Dette medfører behov for styrkede kompetencer og faglighed for vores ansatte. Vi søger derfor en leder, som har lyst til og brænder for synlig og faglig ledelse, og som kan bistå ved tidlig opsporing, refleksion mv. samt være en drivkraft til altid at arbejde med det gode arbejdsmiljø.
Du har, som en naturlig del af din lederidentitet en stærk præference for god kommunikation i skrift og tale. Du kan skabe og etablere stærke samarbejdsrelationer på tværs af faglighed og forskellige roller i organisationen. Du kan i kraft af din integritet, gode humør og din evne til at skabe struktur i en travl hverdag, skabe et miljø, hvor både den faglige udvikling og det kollegiale prioriteres som en vigtig forudsætning for trivslen og udviklingen i fællesskabet.
Du får stor indflydelse på, hvordan ledelsesansvaret, opgaverne og funktionsområderne skal fordeles og administreres i det daglige, så du og din distriktslederkollega sammen udgør et stærkt makkerpar om ledelsen af matriklen og de i alt ca. 90 medarbejdere. Vi skal i gang med at organisere hjemmeplejen i mindre teams og vil i den anledning kigge på det nuværende ledelsesspænd.
Du kommer til en arbejdsplads med høje ambitioner og til et Center for Sundhed og Ældre med stærke visioner for den fremtidige udvikling på ældre og sundhedsområdet. Mulighederne for indflydelse på tværs af vores organisation er store. Du bliver en del af et tværgående ledernetværk og vil naturligt forventes at indgå i forskellige arbejds- og ledergrupper afhængigt af den aktuelle opgaveløsning.
Du har:
- En sundhedsfaglig baggrund som enten sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med dansk autorisation
- Ledelseserfaring gerne fra hjemmeplejen og gerne suppleret med relevant lederuddannelse
Du tilbydes:
- Et åbent, uhøjtideligt og kreativt ledelsesmiljø med forpligtende samarbejde på tværs
- Mulighed for at præge udviklingen i kommunens ældrepleje i et fagligt ambitiøst center
- På forhånd planlagt onboardingforløb og mentorordning
- En plads i en skøn ledergruppe, med trang til grin og fællesskab
Vi består af Hjemmeplejen (som er inddelt i tre distrikter), Sygeplejen, Uddannelsesgruppen samt Udrednings- og Rehabiliteringsenheden. Vi er i alt omkring 350 medarbejdere.
Center for Sundhed og Ældre har derudover tre Plejehjem, Genoptræning og Rehabilitering, Visitation, Udvikling og Administration samt Sundhed og Forebyggelse.
Vores fælles kerneopgave er at sikre pleje og omsorg til borgerne ud fra en værdi om, at vi gør det bedst, når vi gør det sammen.
Løn sammensættes efter overenskomst med relevant faglig organisation.
Der er ansøgningsfrist d. 30. september 2023.Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 40 og 41. Der vil være en eventuelt anden samtale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen hos os.
Vil du vide mere kan du kontakte leder af Hjemmeplejen og Sygeplejen, Pernille Haaning på tlf. 41850264, eller distriktsleder i Syd, Lise Granild på tlf.: 41850257.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6047b53a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen og Sygeplejen, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6047b53a&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891283