Dagplejere søges til Hvidovre kommunale dagpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagplejere søges til Hvidovre kommunale dagpleje.

Vi søger 1-2 nye dagplejere fra 1. januar og 1. februar 2024.

 

Grib chancen.

Det er ikke tit dagplejen søger nye medarbejder, men vi er i den heldige situation at vi kan opnormere vores hold af medarbejdere, derfor søger vi nu 1-2 nye kollegaer.

Så har du altid drømt om en roligere hverdag, med tid til nærvær og fordybelse, og har du lyst til at skabe trygge, og udviklende rammer for Hvidovre kommunes mindste borgere så læs med her.

 

Om dagplejejobbet:

Som dagplejer arbejder du professionelt med børnenes udvikling og trivsel hver dag. Din vigtigste opgave er, at du er i stand til at skabe nærvær og trygge rammer i et udviklende miljø med omsorg og tæt kontakt til det enkelte barn.

Vi forventer du:

  • Har en lyst og nysgerrighed på arbejdet med små børns udvikling i alderen 0-3 år.
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge dagens aktiviteter med blik for børnenes nærmeste udviklingszone.
  • Kan arbejde refleksivt med både det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø.
  • Ser forældrene som de vigtigste sparringspartnere.
  • Stiller dit hjem til rådighed som arbejdsplads og har gode fysiske rammer.
  • Er åben for læring, refleksion og sparring.
  • Og ikke mindst at du er et omsorgsfuldt, smilende og nærværende menneske :-)

I november 2023 kickstarter vi et kompetenceforløb for alle medarbejdere. Fokus er på arbejdet med den nye styrket læreplan, og dagplejernes hverdagspraksis. Her får du mulighed for, sammen med konsulenter og kolleger at få en masse viden og praksisnær refleksion. Din uddannelsesmæssige baggrund er derfor ikke så afgørende – det er din lyst til at arbejde med små børn, og dit engagement i børns trivsel og udvikling, derimod.  

 

 

Vi tilbyder:

  • En dagpleje i faglig udvikling og 4 faste skønne dagplejebørn.
  • Et fagligt fællesskab med engagerede og imødekommende kollegaer, samt en fast legestuegruppe du mødes med én gang om ugen i vores legestue.
  • Vejledning og refleksionsmøder med fast tilknyttet dagplejekonsulent som er uddannet Marte Meo terapeuter.
  • En hverdag hvor arbejdet bliver "bragt" til døren og hvor der er en høj grad at selvbestemmelse og indflydelse på egen arbejdsdag.
  • En nærværende leder der brænder for det gode børneliv og udvikling.
  • 4 årlige personalemøder fra kl. 17:00-20:00 samt løbende mulighed for kurser mm.
  • En opstartspakke med udstyr – barnevogne, stole, legetøj mm.
  • Ingen "vi plejer" men i stedet "hvad giver mening?" 

 

Løn og arbejdstid:

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Derudover er 60% af lønnen fradragsberettiget ekskl. arbejdsmarkedsbidrag, til dækning af dagplejeomkostninger – se Børnedagplejere - skat.dk

Du bliver ansat 48 timer om ugen, hvor du står til rådighed og din arbejdstid tilrettelægges efter pasningsbehovet hos din børnegruppe. Du skal en gang om ugen være i vores legestue sammen med din gruppe. Inden evt. ansættelse skal dit hjem sikkerhedsgodkendes. Hvidovre kommune indhenter børne- og straffeattester på ansatte, samt på hjemmeboende børn over 15 år og andre personer over 15 år der er bosiddende i dagplejehjemmet.

 

Ansættelsesproces:

Ansøgningsfristen er 10.11.2023

Inviteres du til samtale vil samtalen foregå i dit eget hjem, da dit hjem skal opfylde kommunens godkendelseskriterier før du bliver ansat som dagplejer.

Vi afholder samtaler onsdag den 14. november imellem 9:00-15:00.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du er også meget velkommen til at komme forbi vores legestue og hilse på os, eller følge vores instagram profil @dagplejen­_i_hvidovre

For besøg kontakt leder af dagplejen Rikke Rasmussen på 41 86 68 34 eller dagplejekonsulenterne Linda Nielsen 41 73 84 82 og Gitte Milde 41 32 06 11.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=93720c8f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dagplejen, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927980

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet