BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Landsbyen er en 0-6 års institution, der søger en daglig leder på 37 timer og med fuld tid til ledelse. Gennem en engageret og motiverende tilgang til børn, forældre og personale skal du være med til at sikre høj pædagogisk faglighed og kvalitet i en hverdag med 120 børn og 30 ansatte. Landsbyen er en bæredygtig og nybygget institution beliggende i Hvidovre midt. Vi lægger vægt på værdierne; rummelighed, omtanke og nysgerrighed i vores tilgang til Landsbyens børn såvel som i samarbejdet. Vi ønsker at fremme bæredygtigheden blandt børnene og give dem redskaber til at tage ansvar for deres egen og den fælles fremtid.
Ledelsesmæssigt er du:
En daglig leder med et fagligt refleksionsniveau, der kan bidrage til at skabe en tydelig oversættelse af de overordnede strategier, og implementere dem i en pædagogisk praksis i samspil med personalet. Det vil foregå i et tæt ledelsessamarbejde, hvor systematisk dialog og sparring spiller en stor rolle for at skabe de bedste rammer for et dagtilbud.
Du sætter pris på struktur, og kan se, hvordan friheden i en struktureret hverdag er medskaber af et flow i praksis, der tilgodeser de realiteter og rammer, der ligger i en pædagogisk hverdag. Du bidrager til at skabe et hvorfor, hvordan og hvornår.
Du har flair for det administrative arbejde og finder energi i at få puslespillet til at gå op i spændet mellem pædagogik og administration. Ansvar og loyalitet er naturligt for dig og du smitter med din positive tilgang.
Medarbejdergruppen vægter:
En daglig leder der vil tage et medansvar ind i vores daglige arbejdsgange og funktioner, så de er veltilrettelagte, velbeskrevet og kendte, så de understøtter vores pædagogiske kvalitet i hverdagen. Det er vigtigt, at du som daglig leder er tilgængelig og nærværende i hverdagen, og du hjælper med at understøtte den enkelte medarbejder eller team i deres udvikling af pædagogisk praksis gennem en anerkendende ledelsesstil. Du skal understøtte en kultur, med evaluering, nysgerrighed og refleksion.
Du vil i samarbejde med personalegruppen være ansvarlig for at udarbejde den enkelte afdelings mål og handleplaner, og være pædagogisk ansvarlig for, at vi i fællesskab har læringsmiljøer, som er udviklende og inkluderende.
Praktiske informationer:
Kan du spejle dig i ovenstående, tilbyder vi til gengæld en spændende stilling med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling samt et hus, der glæder sig til det kommende samarbejde med dig.
Du skal have en pædagogisk uddannelse og gerne med ledelseserfaring.
Har du spørgsmål til stillingen så tag gerne kontakt til leder i Landsbyen, Maja Osted på telefon 20701217 eller via mail; fbc@hvidovre.dk
Du kan møde os til en rundvisning i Landsbyen den 26/10 i tidsrummet 09:00-12:00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 30/10 i tidsrummet 09:00-15:00.
Lønindplacering er efter gældende overenskomst.
https://www.hvidovre.dk/media/pekcrmpv/kvalitetsstrategi-0-6-%C3%A5r-2022_v2-tilg%C3%A6ngelig.pdf
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=df3f7a60)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Landsbyen, Bytoften, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926885