Cecilie Gulløv fra Hvidovre havde en periode, hvor hun gerne ville gøre noget godt for andre, fordi hun havde overskuddet. På Boblberg fandt hun en spansk kvinde, som ønskede at blive bedre til dansk. Det endte med, at Cecilie lærte kvinden dansk, og at hun selv lærte spansk. I dag har Cecilie ikke bare fået bedre sprogkundskaber, men også en fantastisk veninde.
35-årige Cecilie Gulløv ledte efter noget, hvor hun kunne være med til at gøre en forskel for nogen. Hun faldt over Boblberg og kiggede lidt på de forskellige bobler, hvor hun hurtigt faldt over et opslag, som var præcis det, hun ikke vidste, at hun manglede. Nemlig en spansk pige, som ønskede at blive bedre til dansk. Netop på dét tidspunkt havde Cecilie en plan om at flytte til Spanien i seks måneder, hvilket passede helt perfekt.
Cecilie og kvinden startede med at skrive lidt sammen, hvorefter de aftalte at mødes, for at snakke med hinanden og på den måde hjælpe hinanden.
Deres første møde gik rigtig godt, hvor de fik hjulpet hinanden med forskellige vendinger og udtalelser, både på dansk og spansk. De har sidenhen mødtes flere gange og virkelig fået lært både sprogene og hinanden bedre at kende.
Nu er den spanske kvinde både blevet bedre til dansk, og har også lært Cecilie spansk. De havde ugentlige gåture og kaffeaftaler, og nu er Cecilie ikke kun blevet bedre til spansk, men har også fået sig herlig veninde.
"Det var fedt at øve sig på et nyt sprog, uden at være bange for at lyde åndssvag overfor nogle, man kender," siger Cecilie Gulløv.
Cecilie er vild med ideen om Boblberg – for hvis man har overskud, kan man kigge på de eksisterende bobler, og hvis man mangler noget, så kan man lave sin egen bobl.
”Det fede ved Boblberg er, at man ikke skal oprette en eller anden fancy profil, som så kan blive dømt ud fra en masse uskrevne kriterier,” siger Cecilie Gulløv.
Cecilie opfordrer andre til, at man skal tage et kig på Boblberg – for man ved jo aldrig, om der er en bobl, som matcher lige præcis med det, som man søger efter, eller man selv kan tilbyde.