BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tilbyder et job som bogholder i en ung og dynamisk virksomhed. Vi skal vokse som virksomhed, og der er for dig også mulighed for personlig udvikling og vokse ind i rollen til Head of Finance. Du vil blive en del af et lille team med 10 kolleger, hvor vi sammen skal skabe rammerne for Danmarks nyeste og bedste skirejsebureau. Der er ikke langt fra idé til handling. Ved at være en del af Slopestar har du rig mulighed for at optimere vores rutiner til fordel for alle.
Vi tilbyder en moderne arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage, kombineret med spændende dage på vores hyggelige kontor, beliggende midt på Christianshavn. Vi ser helst, at du er på kontoret 2-3 dage om ugen.
OM JOBBET
Som bogholder bliver du en vigtig del af vores økonomiafdeling, hvor du sammen med dine kolleger i teamet er med til at sikre høj kvalitet. Dette vil bl.a. indeholde:
- Daglig bogføring og håndtering af ind- og udbetalinger
- Bankafstemning
- Lønkørsel
- Håndtering af udlæg
- Afstemninger i forbindelse med månedsrapportering
- Udarbejdelse af årsrapport
- Løbende fokus på procesoptimering
OM DIG
Vi søger en erfaren, selvstændig kollega, der har 5-10 års erfaring med bogholderi og regnskabsaflæggelse, og som har gode it-kundskaber, herunder en bred erfaring i Excel og E-conomic. Da vi har samarbejdspartner i Alperne, vil der være behov for, at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.
Som person er du ansvarsbevidst og pligtopfyldende, og du har en struktureret tilgang til dit arbejde. Du formår at organisere dig selv i en til tider hektisk hverdag.
Du har lyst til at gøre en forskel, påvirke dit arbejdsmiljø positivt og brænder for at optimere arbejdsprocesser. Du er grundig, konstruktiv og respektfuld, når du giver feedback og sparring til dine kolleger, med det mål, at alle bliver klogere i processen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra rejsebranchen, men det er ikke et krav.
OM SLOPESTAR
Slopestar er dannet af skientusiaster, med ønsket om at formidle den unikke oplevelse på skiferien. Hos Slopestar har vi en grundlæggende målsætning om at yde vores gæster professionel service, både før, under og efter skiferien. Vi leverer personlig service og sender en masse forventningsafstemte gæster afsted til alperne.
Er du interesseret så send os en ansøgning med CV.
Ansøgningen skal sendes til Minna Henriksson, minna@slopestar.com
Tiltrædelse: september (hurtigst muligt)
Vi holder løbende samtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Slopestar ApS, Strandgade, 1401 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: minna@slopestar.com
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886939