BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ser du potentialet i det enkelte barn? Tror du på muligheder frem for begrænsninger? Og tænker du at alle børn gør det bedste de kan, hver dag? Så ser du verden ligesom os, dine nye kolleger som sammen skaber rammer, aktiviteter og udvikling for alle børn i Trekløveren.
Om os:
Børnehuset Trekløveren ligger i Hvidovre kommune. Vi søger en pædagog eller Pau uddannet medarbejder til vores flexgruppe som er en del af team Dalen. Trekløveren favner både specialteam, børnehave/flexteam og vuggestueteam med i alt ca. 140 børn fordelt på 3 hyggelige afdelinger. Vi har en inklusionspædagog ansat, som har til opgave at sparrer og reflektere med personalet i alle teams.
Du bliver en del af et børnehus, som har høj faglighed og arbejder på at blive certificeret Marte Meo institution, - et børnehus, som forstørrer det der virker - et børnehus hvor alle mødes med anerkendelse, feedback, smil, leg og generøsitet.
Vi er ambitiøse på børneområdet i Hvidovre kommune og vil du vide mere om vores fremtidsplaner på børneområdet så læs om dette i strategiplanen herunder
For fremtiden 2 - Kvalitetsstrategi for dagtilbudsområdet 2022-2025 (hvidovre.dk)
Vi tilbyder introforløb og makkerskab som en del af vores onboarding.
Om stillingen:
Medarbejderne i Dalen har en bred faglig palette af kompetencer, viden og erfaringer, men også evnen til at kunne omstille, justere og strukturere dagen ud fra aktuelle behov, dagsform mm.
Du bliver en del af Trekløverens Lupinstuen som er en flexgruppe, med ca. 15 børn i alderen 2-4 år og 3 medarbejdere.
I flexgruppen udvikler vi inkluderende fællesskaber, som hjælper børnene til at danne positive relationer og tryg tilknytning fra vuggestue til børnehave.
Kollegerne har evnen til at samarbejde og dele viden, som er afgørende for, at man har succes sammen, og skaber gode resultater.
Den bærende værdi er respekten for hinanden, forståelsen for både, at kunne arbejde individuelt, men aldrig alene, at vide at alle omkring en arbejder for at højne fagligheden og samarbejdet, både igennem faglig nysgerrighed, opmærksomhed og lysten til at være sammen med børnene.
Om dig:
Du har en passion for børn, en god portion tålmodighed og frem for alt en faglig interesse og et dagligt engagement i at skabe udvikling for dig selv og dine kolleger, og for børnene især.
Du er en god formidler og møder dine omgivelser i øjenhøjde og du evner at kommunikere og dokumentere din praksis. Din tilgang til samarbejde bærer præg af åbenhed og tillid, evnen til at opsøge viden og indgå i et samarbejde med dine kolleger.
Du trives bedst med en ledelse der giver plads og som også aktivt engagerer sig i at vedligeholde og udvikle det gode arbejdsmiljø. Du værdsætter et godt forældresamarbejde og ser værdien i de gode relationer. Du indgår som en stærk og allieret sparringspartner for dine kolleger og kan også gå på tværs af Børnehuset, når muligheden byder sig eller situationen fordrer det.
Nysgerrig?
Hvis du savner svar på et eller flere spørgsmål, så ring nu til daginstitutionsleder Stine M Jensen på tlf. 61916825 eller Dagligleder Anja Obling på tlf. 51587735
Vi afholder samtaler d. 15. december 2023 og ser frem til at modtage din motiverede ansøgning senest d. 12. december
Vilkår og betingelser
Stillingen er en 32-37 timers stilling. Stillingen som er vagt og weekendfri med overenskomstmæssig løn som modsvarer både erfaringer og kompetencer.
Som ansat i Hvidovre kommune er der tjenestefri med løn både 1. maj 5. juni og 31. december.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5c94ca30)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud 0-6 år, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949957