BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ser du potentialet i det enkelte barn? Tror du på muligheder frem for begrænsninger? Og tænker du, at alle børn gør det bedste, de kan hver dag?
Så ser du verden ligesom os, dine 6 nye kolleger som sammen skaber rammer, aktiviteter og udvikling for 12 skønne børn, som på hver deres måde har brug for den særlige pædagogiske indsats, som vi tilsammen kan tilbyde.
Om osBellisgruppen er en del af Børnehuset Trekløveren i Hvidovre kommune, som udover specialenheden også favner både børnehavegrupper og vuggestuegrupper med ca. 140 børn fordelt på 3 afdelinger. Bellis er en mindre enhed i det store Børnehus med færre børn og mere tid til kontakten med det enkelte barn. Du bliver en del af et børnehus, som har høj faglighed og arbejder på at blive certificeret Marte Meo institution, - et børnehus som forstørrer det, der virker - et børnehus hvor alle mødes med anerkendelse, feedback, smil og generøsitet.
Vi er ambitiøse på børneområdet i Hvidovre kommune og vil du vide mere om vores fremtidsplaner på børneområdet så læs om dette i strategiplanen herunder
For fremtiden 2 - Kvalitetsstrategi for dagtilbudsområdet 2022-2025 (hvidovre.dk)
Om stillingenBørnene visiteres fra hele kommunen og har det til fælles, at de alle profiterer af en individuelt tilrettelagt pædagogisk indsats og en hverdag præget af struktur og forudsigelighed, men også muligheden for hurtig omstilling. Medarbejderne på Bellis har en bred faglig palette af kompetencer, viden og erfaringer, men også evnen til at kunne omstille, justere og strukturere dagen ud fra aktuelle behov, dagsform mm.
Af samme årsag er ressourcerne til enheden gode, kollegerne godt sammentømrede og evnen til at samarbejde og dele viden, er afgørende for, at man har succes sammen og skaber gode resultater.
Den bærende værdi er respekten for hinanden, forståelsen for både at kunne arbejde individuel - men aldrig alene og at vide at alle omkring en arbejder for at højne fagligheden, både igennem faglig nysgerrighed, opmærksomhed og lysten til at være sammen med børnene.
Det afgørende er ikke om man fra start kender alt til autismespektrumsforstyrrelser, ADHD, cerebral parese, udviklingsforstyrrelser eller andet, men at man har en helt særlig lyst til at udvikle sine faglige kompetencer med afsæt i børnenes behov for støtte.
Om digDu har en passion for børn med særlige behov, en god portion tålmodighed og frem for alt en faglig interesse og et dagligt engagement i at skabe udvikling for dig selv og dine kolleger - og for børnene især.
Du er en god formidler og møder dine omgivelser i øjenhøjde og du evner at kommunikere og dokumentere din praksis. Din tilgang til samarbejde bærer præg af åbenhed og tillid og evnen til at opsøge viden og indgå i et tæt og fortroligt samarbejde med dine kolleger.
Du trives bedst med en ledelse, der giver plads og som også aktivt engagerer sig i at vedligeholde og udvikle det gode arbejdsmiljø. Du værdsætter et godt forældresamarbejde og ser værdien i de gode relationer. Du indgår som en stærk og allieret sparringspartner for dine kolleger og kan også gå på tværs af Børnehuset, når muligheden byder sig eller situationen fordrer det.
Nysgerrig?Hvis du har læst hertil og det fortsat kilder i maven eller du savner svar på et eller flere spørgsmål, så ring nu til daginstitutionsleder Stine M. Jensen på tlf. 61916825 eller Dagligleder Anja Obling på tlf. 51587735
Vi afholder samtaler d. 26/9 2023 og ser frem til at modtage din motiverede ansøgning senest d. 21/9 2023.
Vilkår og betingelserStillingen er en fuldtidsstilling, som er vagt og weekendfri, med overenskomstmæssig løn, som modsvarer både erfaringer og kompetencer, samt tillæg for arbejde i specialgruppe.
Som ansat i Hvidovre kommune er der tjenestefri med løn både 1. maj 5. juni og 31. december.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8f80d8e7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Trekløveren, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8f80d8e7&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898576