BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Katrine, Pædagog i vuggestuen, fortæller:
"Jeg vendte tilbage til Cirklen af flere grunde. I Cirklen arbejder vi med en god og gennemtænkt struktur, der giver mening i en travl hverdag for både børn og voksne. Vi er et hus, hvor der er rig mulighed for faglig sparring med kollegaer og med vores to inklusionspædagoger, som vi har et tæt samarbejde med og som er tæt på den pædagogiske praksis. På trods af at Cirklen er en stor institution, formår vi at arbejde med ’det nære i det store’. Sidst men ikke mindst, kommer jeg glad på arbejde og går glad hjem igen og det er aldrig den samme dag, jeg møder ind til, hvilket gør det spændende."
Børnehuset Cirklen ligger i Hvidovre og er en integreret institution fordelt på to børnehaveafdelinger og en vuggestue afdeling.
Vi søger to pædagoger - en til Girafstuen i børnehaven, hvor du skal arbejde sammen med Maja, som er en erfaren pædagogmedhjælper. Samt en pædagog til Mariehønestuen i vuggestueafdelingen, hvor du arbejder sammen med Marianne L. og Marianne F., som begge er erfarne, en pædagog og en pædagogmedhjælper.
Vi tilbyder:
- En udviklingsorienteret institution, hvor faglighed og kvalitet er vigtig for os.
- En institution, der arbejder med inklusion som grundlag for vores pædagogik. Vi har 2 inklusionspædagoger ansat, bl.a. til sparring - så hjælpen er altid tæt på!
- En institution hvor Marte Meo er en del af den pædagogiske udvikling.
- Som en del af vores on-boarding forløb, vil du blive introduceret for Marte Meo principperne, som vi arbejder efter og du får en mentor i din første periode i Cirklen.
- En institution med godt samarbejde og gode kollegaer, der elsker sjov og humor, men også faglig sparring og udvikling.
- Stuer med erfarne kollegaer og en afdeling der nyder at arbejde sammen.
- Og her er hjerterum og varme, samt kram til både børn og voksne.
Ønsker til dig:
- Du er uddannet pædagog – nyuddannet såvel som erfaren, vi kan se fordele i begge dele.
- Du er god til at skabe relationer og ser det som en grundlæggende del af det pædagogiske arbejde.
- Du kan lide tæt forældresamarbejde (også når det er svært) eller vil gerne lære det.
- Du tør tage ansvar og syntes det er spændende, at vi er forskellige.
- Du har lyst til at være med til at sætte dit præg og bidrage med dine perspektiver.
- Du har lyst til at arbejde i Cirklen, fordi du fortsat vil udvikle dig som pædagog og ønsker at gøre en forskel for børn og familier.
- Du er omstillingsparat, men kan også arbejde efter en plan.
- Du er villig til at se ting fra flere perspektiver.
- Du har øje for børnenes behov og kan planlægge aktiviteter efter børnegruppen.
Så er du velkommen til at kontakte os og få en uddybende stillingsbeskrivelse eller du må meget gerne komme og tale med os og se huset: Spørg efter Leder: Sussi Kring Tlf.nr. til Cirklen: 72 48 83 84.
Adresse: Høvedstensvej 48-50, 2650 Hvidovre. cirklen@hvidovre.dk
Tjek insta: cirklen_hvidovre
Læs om vores værdier, inklusion og læreplan på Børnehuset Cirklen (hvidovre.dk)
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse sker efter overenskomsten mellem KL og BUPL og lønnen aftales i forhold til stillingens funktioner og dine kvalifikationer. I Hvidovre Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet indhentes straffe- og børneattest, samt 2 referencer.
Din ansøgningNaøsgningsfrist: mandag d. 22.4.2024
Samtalerne afholdes i Cirklen torsdag d. 25.4.2024 i dagtimerne. Du indkaldes telefonisk.
CV, uddannelsesbeviser og kopi af relevante bilag vedhæftes ansøgningen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6a8ec642)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Cirklen, Høvedstensvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019447