BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores søde kollega skal ind og læse, søger vi en pædagog til vores børnehave. Kom og bliv en del af vores fantastiske team i Planeten, som i forvejen består af vores pædagoger Line, Henning og Louise, samt vores medhjælpere Christina, Biljana og Amalie. Vi er et team fordelt på 2 stuer som samarbejder og løfter i flok.
Vi er blandt andet glade for at være på tur og da Henning også er uddannet buschauffør, kører vi ofte på tur med ca. 12-15 børn i vores egne minibus. Vi savner dig som kan se læringsmulighederne i naturen, men også kan fordybe sig i pædagogiske aktiviteter på stuen. Din base vil være på Fiskestuen. Vi bestræber os efter en normering med 6 børn pr medarbejder. .
I børnehuset Cassiopeia vægter vi omsorg, nærvær og tryghed højt. Et godt børneliv definerer vi som en tryg og sjov hverdag fyldt med glæde og trivsel. Alt dette skal gennemsyre hverdagen i Cassiopeia, som fundamentet i et pædagogisk læringsmiljø. Hos os er kvaliteten af samspillet mellem barn og voksne den faktor, der har størst betydning for barnets udvikling. Stillingen er på 35-37 timer om ugen efter dit behov.
Børnehuset Cassiopeia er en 0-6års institution beliggende tæt på havn og grønne områder i skønne Hvidovre syd. Vi er en institution med en blandet medarbejderflok af mænd og kvinder i alle aldre. Fællesnævner er at vi brænder for at arbejde med børn og kan li at gå på arbejde
Vi arbejder med en tillidsbaseret tilgang imellem hinanden og til ledelsen. Vi stræber efter udvikling og høj faglighed, og arbejder målrettet på et stærkt fællesskab. Som medarbejder har du stor mulighed for at sætte dit eget præg på dit arbejde samt at blive inddraget i de tiltag eller beslutninger der skal træffes i huset.
En pædagog udtaler; "Jeg er kommet tilbage til Cassiopeia efter 1 år i et andet dagtilbud. Jeg kom tilbage da jeg savnede den værdibaserede ledelse, hvor ledelsen udviser stor tillid til os som medarbejdere. Vi har som pædagoger stor handlefrihed ift vores pædagogiske arbejde. Det nyder jeg meget".
En anden pædagog siger: "En af de ting jeg nyder ved mit arbejde er, at her er plads til forskelligheder. Vi er en mangfoldig personalegruppe som sætter pris på hinandens styrker og kompetencer. Vi løfter altid i flok og har hinandens ryg. Det betyder meget for mig ift det pædagogiske arbejde og mit psykiske arbejdsmiljø".
I børnehuset Cassiopeia arbejder vi med børnenes egne perspektiver, og at leg, samt det at følge børnenes spor, skal være styrende i vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder på at pædagogik og læring skal indgå i alle typer situationer gennem hele dagen – fx i rutinesituationer, i de planlagte pædagogiske aktiviteter og i den børneinitierede leg.
Vi arbejder med børnene i små grupper med fokus på at skabe en nærværende, lærerig, forudsigelig og tryg hverdag for alle vores børnene.
Børnehuset Cassiopeia er som nævnt et hus hvor vi har uddannet noget af vores personale til buschauffører. Vi har købt et par minibusser og tager løbende på skift, på ture ud af huset. Generelt er vi glade for udeliv, og cykler også ofte af sted på vores ladcykler på ture i nærområdet. Ud over et rigt udeliv, har vi blandt andet også et børnekøkken, et stort lækkert bålsted på legepladsen hvor vi tit laver mad over bål. Vi er naboer til et mindre stadion hvor vi ofte benytter græsplænerne og de indendørs haller. Vi tager på koloni en gang om året med den kommende skolegr. osv osv
Se mere på vores hjemmeside www.cassiopeia.hvidovre.dk eller se et udpluk af vores hverdag på instagram: Børnehuset Cassiopeia
Vi kan tilbyde :
- En spændende arbejdsplads med fagligt dygtige, positive og engagerede kolleger.
- En synlig ledelse der arbejder tillidsbaseret og fritsættende.
- At du er med til at forme og præge udviklingen og kan sætte dit eget præg på hverdagens aktiviteter.
- En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et fagligt udviklende og lærende miljø. Vi reflekterer over egen praksis, blandt andet ved at benytte video refleksion.
- Af pædagogiske værktøjer som vi benytter ift faglig udvikling kan nævnes: Aktionslæring. Sammen om barnet, som er en uddannelse vedr. det gode forældresamarbejde. TOPI, trivsels screening. Sprogtrappen. Sprogvurdering. Faglig video refleksion. Cassiopeias egen samarbejdsstrategi for det positive arbejdsmiljø mm.
- Stor mulighed for efteruddannelser, kurser mm
Har du spørgsmål eller har du lyst til at komme på udendørs besøg , kan du kontakte leder Carolina Moestrup på tlf : 4139 4055 eller Lea Maria Mogensen op 41394060.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem KL og BUPL gældende for pædagoger.
Vi indhenter straffe/børneattest, idet oplysninger om eventuelle strafbare forhold indgår som en del af beslutningsgrundlaget inden der træffes beslutning om eventuel ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b9577dc5)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Cassiopeia, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b9577dc5&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893738