Bliv systemunderstøttelsesekspert i Cyberdivisionen hos Forsvaret i Hvidovre

dato

Er du en skarp opgaveløser, der med interesse tackler ord som ”koncernforretningsbestemmelser", når de dukker op? Perfekt, for Cyberdivisionen har lige den rolle til dig! Vi sikrer Danmarks sikkerhed og værdier gennem beslutsomhed, evner og samarbejde. Og nu søger vi en specialist i systemunderstøttelse, der kan holde orden på opgaverne i vores Cyberdivision i Hvidovre.

Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og leverer IT-drift og udvikling til hele Forsvarsministeriets område. I DeMars afdelingen, som du bliver en del af, er vores overordnede opgave at drive, vedligeholde og udvikle Forsvarets SAP-systemer.

Vi er en afdeling med 80 faste medarbejdere, opdelt i otte sektioner. Vores team består af en god blanding af militære, civile og eksterne konsulenter, teknikere og akademikere i forskellige aldre. Sammen arbejder vi engageret med at løse alsidige opgaver i vores dagligdag.

Som kollega i logistiksektionen vil du være med til at drifte, vedligeholde og systemunderstøtte koncernens forretningsprocesser.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og moderne rammer. Vi har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. Der er også fokus på kompetenceudvikling og mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne efter dine personlige præferencer.

Vi bor på Helseholmen i Hvidovre.

Om stillingen
I sektionen er det afgørende, at hverdagen fungerer gnidningsfrit, og at både drift og udvikling går hånd i hånd.

Som sagsbehandler i sektionen, vil dit ansvarsområde primært omfatte drift og vedligeholdelse og sekundært studie og udvikling inden for DeMars systemunderstøttelse af koncernens forretningsprocesser for vedligeholdelsestjenesten. PM-Modul, og moduler med direkte betydning for dele, i både ECC og S/4, når sidstnævnte er indfaset.

SAP Defense & Security skal også vedligeholdes og udvikles, herunder bla. Integration til andre moduler og eventuelle 3. parts programmer. Ansvarsområdet omfatter tillige JOBSYS, IETDS, PMDB og datakonvertering.

Du indgår i Release Management og Change processen for godkendte ændringer og indrapporterede fejl til DeMars i hele forløbet.

Du deltager i projektledelse af større systemmæssige fejlrettelser og ændringer, herunder større 2. level support – og dokumentationsopgaver samt medvirker til det systemmæssige studie og udviklingen af DeMars, herunder bidrager du til Defence Interest Group (DEIG) arbejdet.

Om dig
Du kan hurtigt omdanne komplekse systemer til letforståelige løsninger. Derudover er du åben for innovation og læring – du vil arbejde tæt sammen med ledere og forskellige teams. Du trives i et miljø præget af en uformel atmosfære, der værdsætter humor og kollegial støtte i vores alsidige hverdag.

Du har en unik evne til at håndtere og koordinere forskelligartede opgaver med mange interessenter. Derfor er det afgørende, at du har erfaring med at planlægge og strukturere opgaver. Dit mål er at sikre, at sektionen imødekommer forretningens samlede behov på bedst mulig vis.

Det er ønskeligt, hvis du har erfaring inden for et eller flere af følgende områder: SAP (eller et andet ERP-program), logistik, IT eller projektdeltagelse. Om du er nyuddannet eller erfaren, er det ikke afgørende. Det centrale er, at du besidder en stor motivation for at udforske og lære. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til de politiske spilleregler og relationerne mellem division, styrelse og departement.

Du har stærke kommunikations- og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt, og på både dansk og engelsk. Evnen til at udtrykke dig klart og tydeligt er afgørende for at kunne samarbejde effektivt med kolleger og interessenter i denne stilling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder.

Som AC er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.

Som HK er du omfattet af den til enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Stillingen kan ligeledes besættes med en militær ansat.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Logistik, Casper Sciegienny på telefon 24 45 30 94.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarets Personelkommando, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 32 66 57 83.

Ansøgningsfristen er d. 22. juni 2025, og vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen forventes besat den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.


Om Cyberdivisionen
”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.”



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen, Helseholmen, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/00332aaf-2ba3-4380-98ce-79cafcbc3a3f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet