Vi søger en engageret og dygtig lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores lungemedicinske ambulatorium på fuld tid fra d. 1.7.25, men anden startdato kan også aftales. Hvis du brænder for at gøre en forskel i patienternes hverdag og trives med administrative opgaver, er dette jobbet for dig! Kom og vær med.
Vi tilbyder en hverdag med fokus på godt kollegaskab. Vi prioriterer at lytte, løfte og hjælpe hinanden.
Udvikling, fagligt engagement og fokus på godt humør er omdrejningspunktet i vores ønske om at yde det optimale. Derfor vægter vi også så vidt muligt at skabe balance mellem job og privatliv, hvorfor der også er mulighed for hjemmearbejde.
Du vil sammen med dine kolleger være ambulatoriets centrale omdrejningspunkt i et godt og tæt samarbejde på tværs af faggrupper og i tæt kontakt med patienter og pårørende. Sammen tegner vi den professionelle administrative linje i den kliniske verden.
Vi er fem sekretærer, og med dig bliver vi seks. Kollegerne er Trine, Line, Natalee, Charlotte og Lisbeth. Simone sidder på vores sengeafsnit, hvor vi afløser ved ferie og sygdom.
Vi behandler astma-patienter, KOL-patienter, har lungeforskningspatienter, ilt-patienter, rehabiliteringspatienter, biologisk medicin patienter og telemedicin.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. booking af ambulante tider, afrunding og opfølgning på egne programmer, håndtering af arbejdslister, telefonbetjening, bestilling af undersøgelser og servicering af patienter og pårørende alt sammen i tæt og godt samarbejde med læger og plejepersonale. Kort sagt er du den sikre administrative hånd i patientens forløb.
Vi tilbyder:
- God introduktion
- Varierede opgaver
- Stor medindflydelse og værdsættelse
- Godt tværfagligt samarbejde og fællesskab
- Høj faglighed
- Humor i hverdagen
- Mulighed for videreuddannelse
- Mulighed for hjemmearbejde
- Bidrager til det gode samarbejde og er medvirkende til at skabe det gode arbejdsmiljø
- Har en baggrund som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Har erfaring med SP og fokus på korrekt registrering
- Er selvstændig og ansvarstagende
- Er mødestabil og fleksibel
- Er serviceminded og med en positiv indstilling
- Evt. har erfaring med ambulatoriefunktion
Du er også velkommen til at komme på besøg – ring eller send en mail, så vi kan aftale nærmere.
Lungemedicinsk ambulatorium er en del af Afdeling for Lunge- hormon- og stofskiftesygdomme, som dækker Amager Hospital og Hvidovre Hospital. Stillingen er placeret på Hvidovre Hospital.
Ansøgningsfrist er d. 22.5.25
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos sundhedsadministrativ leder Charlotte Honoré Oldendow-Jantzen 38622825, charlotte.honoré.oldendow-jantzen@regionh.dk eller hos lægesekretær og teamkoordinator Trine Meyer Baran Bastian på telefon 38621586 trine.meyer.baran.bastian.02@regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d463d72e-25fe-4d37-b642-5c46720976e4