Social- og sundhedshjælper til dagvagt på Torndalshave
Torndalshave er et lille plejehjem for 12 yngre mennesker med demens.
Vores ambition er at skabe et meningsfuldt og værdigt liv, hvor beboerne er i centrum. Vi sætter derfor en ære i at skabe de bedste betingelser for dette ved at arbejde helhedsorienteret og sikre beboernes selvbestemmelse i hverdagen.
Torndalshave er et leve-bo miljø, hvor beboerne har medindflydelse på tilrettelæggelsen af hverdagen. Det betyder, at personale og beboere laver mad, vasker tøj, gør rent mm i det omfang beboerne kan deltage i dette. Tanken er at skabe en meningsfuld hverdag i en bolig, der kommer så tæt på et eget hjem som muligt.
Du kan se mere her strandmarkshave.hvidovre.dk Torndalshave
Vi er kendt for at være engageret i beboernes trivsel ud fra tilgangen om personcentreret omsorg. Derfor er alle medarbejde uddannet i denne metode. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde, særligt i form af månedlige beboerkonferencer, kollegial støtte og løbende udvikling i form af kurser, uddannelse, supervision, ressourcepersoner og demensvejledere.
På Torndalshave vil du hurtigt føle dig godt til rette med en grundig introduktion til arbejdsgangen samt hver enkelt beboers behov og døgnrytme, der sikrer, at du kommer godt fra start med spændende opgaver og ansvar på et niveau tilpasset dine kompetencer.
Derudover vægtes nærledelse højt, og du vil opleve en udviklende hverdag med høj grad af dialog og medindflydelse. Du vil blive kontaktperson på min. 2 beboere.
Om os
Medarbejderne er en blanding af erfarne og engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger. Vi sætter stor pris på humor, tillid og ærlighed samt forsat at udvikle vores kompetencer, så vi kan skabe de bedst mulige forhold for beboerne. Vi er meget optaget af at spille hinanden gode i det fælles samarbejde omkring beboerne.
Om dig
Vi har brug for dig som brænder for at varetage plejen og omsorgen til mennesker med demens i tæt samarbejde med de pårørende. Du har gode ligeværdige relationelle kompetencer, er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og kan bevare roen og overblikket i udfordrende situationer. Vi forventer, at du er en teamplayer, som kan tage initiativ og give en hjælpende hånd, til dine kollegaer samt beboere. Men også at du kan arbejde selvstændigt, tager medansvar og bidrager til det gode arbejdsmiljø. Du har mod til at være ærlig og respektfuld i samarbejdet med dine kollegaer og har lyst til at bidrage til faglig udvikling.
Vi tilbyder
- En sjælden plads i et skønt hus med tætte relationer med beboere og pårørende.
- En arbejdsplads med høje faglige ambitioner og hjerterum.
- En afvekslende og alsidig hverdag.
- Et kollegaskab med dygtige, engagerede og omsorgsfulde kollegaer.
- Mulighed for udvikling via kurser, faglig- og tværfaglig sparring og beboerkonferencer.
- Grundig introduktion.
- Faglig refleksion, dialog og udvikling
Stillingen er til besættelse 1. maj 2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale, og du skal arbejde hver 3. weekend. Stillingen er i fortrinsvis dagvagt med få aftenvagter.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem KL og FOA social og sundhed.
Nysgerrig? Så tøv ikke med at rette henvendelse til Plejehjemsleder Kim Knudsen, tlf. nr. 29 36 73 60 eller på mail: kku@hvidovre.dk. Du er også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak og se vores dejlige hus og møde beboerne mod forudgående aftale.
Ansøgningsfristen er den 12. marts kl.12.00, og der afholdes samtaler 18. marts.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee79d489)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune - Torndalshave, Søvangsvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e065e22f-fbe8-411c-b6a3-c938d36d3481