Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital søger uddannet lægesekretær eller SAK med en stærk faglig profil og højt humør til vores Gynækologisk Ambulatorium. Hvis du har kendskab til specialet, er det et stort plus, ellers skal vi nok hjælpe med en grundig oplæring. Kendskab til Sundhedsplatformens ambulatorie-del er en fordel.
Vil du arbejde i et fagligt udfordrende og spændende speciale og være med til at sikre, at patienterne altid får en god oplevelse, når de møder ind hos os, og vil du bidrage til et positivt arbejdsmiljø?
Så er du måske vores nye kollega!
Vores ambulatorium er åbent fra kl. 7.30-15.30 i hverdage, hvorfor din arbejdstid også vil ligge indenfor dette tidsrum. Stillingen er på 37 timer/uge. Tiltrædelse pr. 1. september eller snarest derefter.
I vores Gynækologisk Ambulatorium er vi i en spændende proces med at opbygge vores sekretariat. Her vægter vi tværfagligheden højt. I det daglige er vi i teamet 5 sekretærer, der håndterer administrative opgaver primært vedr. patientforløb i Gynækologisk Ambulatorium, men vi håndterer også opgaver fra vores gynækologiske akutklinik og sengeafsnit i tæt samarbejde med de kliniske faggrupper. Derudover har vi en visiterende sygeplejerske, der tager telefonen og besvarer opkald fra vores patienter med sygeplejefaglig relevans, samt en superviserende læge på kontoret. Dette er for at styrke vores faglighed og tværfaglige samarbejde.
På de gynækologiske afsnit er ledelsesopgaven for administrativt personale lagt under oversygeplejersken og den ledende overlæge på afsnittet. Dette, tror vi, sikrer en nær og relevant ledelse. På afdelingen har vi desuden organiseret os sekretærfagligt med en kvalitets- og udviklingssekretær, som sørger for kontinuerlig og nutidig oplæring af optimal udnyttelse af funktionaliteten i SP. Der er derfor mange at sparre med i hverdagen.
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling har landets største fødeafdeling og dækker et optageområde på knap en halv mio. borgere. Afdelingen består af ca. 450 ansatte og har årligt omkring 6.500 fødsler, 18.000 indlæggelser, 120.000 ambulante besøg og 6.200 operationer.
Vores gynækologiske afsnit på Hvidovre Hospital undersøger og behandler kvinder i alle aldre med gener fra underlivet. Det kan f.eks. være blødning, smerter og vandladningsproblemer.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet lægesekretær eller SAK
- Er rutineret i Sundhedsplatformen, gerne ambulatorie-delen
- Kan yde en god service og forstår betydningen af et godt tværfagligt samarbejde
- Vil være med til at videreudvikle vores afdeling ud fra de rammer og vilkår, vi har
- Er initiativrig, nysgerrig og har gode samarbejdskompetencer
- Arbejder engageret med høj arbejdsmoral og fokus på kvalitet
- Kan lide at have mange bolde i luften og holde hovedet koldt i et travlt, men spændende arbejdsmiljø
- Visitation af akutte patienter samt booke tider
- Arbejdslister
- Telefonbetjening
- Håndtering af prøvesvar
- Henvisninger
- Registrering (udredningsret og behandlingsgaranti)
- Modtagelse af vores patienter i vores reception
- Diverse administrative ad hoc-opgaver
- Stor åbenhed over for initiativ og gode idéer
- Medindflydelse på den daglige løsning af opgaver og arbejdsgange
- Ansvar for enkelte opgaver
- Tillid til den enkelte medarbejder
- Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet samt gode, ansvarsbevidste og kompetente kollegaer med højt humør
- Et spændende, travlt og fagligt udviklende job med tæt faglig sparring
Ønsker du at vide mere om stillingen eller besøge os i afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Linda Billetorp på tlf. 40140868
Desuden henvises til vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist: 12. august 2025
Ansættelsessamtaler: afholdes den 20. august 2025 fra kl. 13.00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e98b0b98-cc45-459d-9b5c-f08f69261222